Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gyldenstierne

Oprindelig forfatter PEn Seneste forfatter Redaktionen

Gyldenstierne. Slægtens våbenskjold, gengivet efter A. Thisets tegning i Danmarks Adels Aarbog 1926. Da Gyldenstiernerne antagelig under Frederik 1. begyndte at anvende slægtsnavn, valgte de våbenskjoldets gyldne stjerne.

Gyldenstierne. Slægtens våbenskjold, gengivet efter A. Thisets tegning i Danmarks Adels Aarbog 1926. Da Gyldenstiernerne antagelig under Frederik 1. begyndte at anvende slægtsnavn, valgte de våbenskjoldets gyldne stjerne.

Gyldenstierne, dansk adelsslægt. Erik Nielsen Gyldenstierne (nævnt 1328 og 1365) førte som Valdemar 4. Atterdags marsk i 1340'erne slægten frem i rigets første række. Hans søn Niels Eriksen Gyldenstierne (nævnt 1360 og 1377) tilhørte den oprørske jyske adel, der i 1368 gik i forbund med holstenerne mod Valdemar. Fra ham nedstammer slægtens tre hovedlinjer, Ågård-, Tim- og Restruplinjen. Peder Nielsen Gyldenstierne til Ågård (d. ca. 1410) beseglede Kalmarbrevet i 1397 og var slægtens leder under Margrete 1. Ågård blev brændt af under bondeoprøret i 1441, men genopbygget af den yngste søn, Niels Pedersen Gyldenstierne (nævnt 1441 og 1456), og blev under Ågårdlinjens sidste mandlige arving, Mouritz Nielsen Gyldenstierne (d. 1503), et af Jyllands største godser med 344 fæstegårde.

Efter Peder Nielsens død blev broderen Erik Nielsen Gyldenstierne til Tim slægtens leder. Han var hofmester under Christoffer 3. af Bayern, og hans ene søn, Niels Eriksen Gyldenstierne, var hofmester under Christian 1., den anden søn, Erik Eriksson Gyllenstierna, svensk hofmester under Karl 8. Knutsson. Knud Pedersen Gyldenstierne var sønnesøn af Niels Eriksen og far til rigsmarsk Peder Gyldenstierne til Tim og til statholder i Norge Axel Gyldenstierne.

Peder og Erik Nielsens brodersøn Henrik Knudsen Gyldenstierne til Restrup og Boller (d. 1456) støttede Erik 7. af Pommerns Slesvigpolitik, men brød efter 1436 med kongen. Slægten støttede ikke Christian 1.s valg i 1448, men Henrik Knudsen var hovedaktør bag unionsmødet i Halmstad i 1450. Sønnen Knud Henriksen Gyldenstierne (d. 1467) hævdes i en slægtstradition at have været tronemne i 1448. Knud Henriksens søn Henrik Knudsen Gyldenstierne (d. 1517) var far til biskop i Odense Knud Henriksen Gyldenstierne og til statholder Mogens Gyldenstierne. Bispens søn rigsråd Preben Gyldenstierne til Vosborg (1548-1616) var far til rigsråd og landkommissær Henrik Gyldenstierne til Vosborg (1594-1669). Slægten uddøde 1729 i Danmark, men lever stadig i Sverige.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Enemark: Gyldenstierne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87397