• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - kongehuset

Oprindelige forfattere HHW og KJVJ Seneste forfatter Redaktionen

Danmark. Dronning Margrethe 2. i galla.

Danmark. Dronning Margrethe 2. i galla.

Ved kongehuset forstås i videre forstand det regerende statsoverhoveds slægt, i snævrere forstand kredsen af nærtstående kongelige personer, der er underlagt særlige regler, som er fastsat i Kongelovens artikel 21.

For Danmarks vedkommende omfatter kredsen i 2016 ud over dronning Margrethe 2. prins Henrik; kronprins Frederik samt dennes gemalinde, kronprinsesse Mary, og deres fire børn samt prins Joachim og dennes gemalinde, prinsesse Marie, og deres to børn (herunder Joachims to sønner af 1. ægteskab). Dertil kommer alle de til tronen arveberettigede prinser og prinsesser med ægtefæller. Disse personer kan ikke uden dronningens (monarkens) tilladelse rejse ud af landet eller indgå ægteskab. Prins Nikolais og prins Felix' mor, Alexandra, grevinde af Frederiksborg, udtrådte af kongehuset ved sin borgerlige vielse i 2007.

Fra valgkongedømme til arvekongedømme

Det danske kongehus kan føres tilbage til Gorm den Gamle (begravet 958 i Jelling i Jylland) og hans søn Harald 1. Blåtand, der flyttede kongesædet til Sjælland. De to er de første konger, som med sikkerhed kan tids- og stedfæstes i forbindelse med en samling af Danmark. Kongedømmet var et valgkongedømme, der var begrænset til kongehuset, men ikke til mandslinjen. Således var Svend 2. Estridsen søstersøn til Knud 2. den Store. Kongehuset nåede et højdepunkt med Valdemarerne, hvor dets indflydelse strakte sig over størstedelen af Østersøområdet, og igen senere med dronning Margrete 1., der samlede Norden i Kalmarunionen.

Annonce

Margrete 1. Det Kongelige Bibliotek.

Margrete 1. Det Kongelige Bibliotek.

Efter de direkte linjers uddøen valgtes i 1448 grev Christian af Oldenborg til dansk konge under navnet Christian 1. og desuden til hertug over Slesvig og greve af Holsten. Gennem seks generationer, heraf tre kvindeled, nedstammede han fra kongehuset. Hans direkte efterkommere, den oldenborgske linje, førte som konger siden valget af Frederik 1. i 1523 skiftevis navnet Christian og Frederik og regerede, indtil Frederik 7. døde barnløs i 1863. Frem til 1660/61 eksisterede valgkongedømmet, men ved Enevoldsarveregeringsakten indførte Frederik 3. arvekongedømme for Danmark og Norge. I Kongeloven reguleredes bl.a. kongehusets forhold, og disse paragraffer vedblev at være i kraft, efter at det konstitutionelle monarki blev indført under Frederik 7. ved Grundloven af 5. juni 1849.

Det konstitutionelle monarki

Prins Christian af Glücksborg, der i lige mandslinje nedstammede fra kongehuset, blev tronfølger ved Arvefølgeloven 1853, og efter Frederik 7.s død 1863 overtog han som Christian 9. og dermed den glücksborgske linje tronen i en for Danmark vanskelig periode.

Christian 9. fik tilnavnet Europas svigerfar, idet hans datter Alexandra var gift med kong Edward 7. af England, hans datter Dagmar med kejser Aleksander 3. af Rusland og hans datter Thyra med hertug Ernst August af Cumberland. Da også Christians 9.s søn Vilhelm i 1863 var blevet græsk konge under navnet Georg 1., kunne en stor del af Europas kongehuse samles hos Christian 9. til familiesammenkomster på Fredensborg Slot. I 1905 blev sønnesønnen Carl konge af Norge under navnet Haakon 7.

Frederik 8.; maleri fra 1911 af Otto Bache.

Frederik 8.; maleri fra 1911 af Otto Bache.

Frederik 8. efterfulgte i 1906 sin far som konge, men fik kun en kort regeringstid, idet han døde i 1912. Hans ældste søn, Christian 10., regerede indtil 1947 og indskrev sig i historien som den konge, der i 1920 red over grænsen til det genvundne Sønderjylland, og som det nationale samlingspunkt under besættelsen 1940-45.

Hans ældste søn, Frederik 9., blev 1935 gift med prinsesse Ingrid af Sverige, der var datter af kong Gustav 6. Adolf. Han besteg tronen i 1947, og hans virke som konge styrkede det konstitutionelle monarki, idet han accepterede, at kongen var uden politisk magt. Som statsoverhoved medvirker regenten ved regeringsdannelser, står formelt i spidsen for regeringen og repræsenterer Danmark i udlandet. Kongehusets forståelse for disse forhold og kredsens nære kontakt til befolkningen har betydet, at dets position er stærkt grundfæstet.

Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev den glücksborgske linjes arveret senest fastslået, hvorefter tronen nedarves blandt Christian 10.'s efterkommere. Efter loven går sønner forud for døtre, men hvis der ingen sønner er, nedarves tronen til den ældste datter. Tronfølgeren, prinsesse Margrethe, der - trods en senere hyppigt udbredt misforståelse - aldrig har haft titel af kronprinsesse, kunne derfor under navnet dronning Margrethe 2. efter sin fars død 1972 overtage tronen som den første kvinde, siden Margrete 1. døde i 1412.

16. april 2012. Kronprinsparret hylder Dronning Margrethe 2. sammen med deres fire børn, Christian, Isabella og tvillingerne Vincent og Josephine også prins Henrik ses på balkonen i anledningen af dronningens 72 års fødselsdag. Her vinkes fra Amalienborg Slotsplads.

16. april 2012. Kronprinsparret hylder Dronning Margrethe 2. sammen med deres fire børn, Christian, Isabella og tvillingerne Vincent og Josephine også prins Henrik ses på balkonen i anledningen af dronningens 72 års fødselsdag. Her vinkes fra Amalienborg Slotsplads.

Dronning Margrethe 2., der 10. juni 1967 blev gift med Henrik, prins af Danmark, født greve Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat, overtog tronen 14. januar 1972. Regentparret har to sønner. Den ældste søn er kronprins Frederik, gift 14. maj 2004 med Mary Elizabeth Donaldson, kronprinsesse Mary; parret har børnene prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine. Yngste søn er prins Joachim, gift 1995 med Alexandra Christina Manley, prinsesse Alexandra, nu grevinde af Frederiksborg. Parret blev skilt i 2005. I ægteskabet er der to sønner, prins Nikolai og prins Felix. Prins Joachim giftede sig 24. maj 2008 med Marie Agathe Odile Cavallier, prinsesse Marie; parret har børnene prins Henrik og prinsesse Athena.

Dronningen har to søstre, prinsesse Benedikte, der er gift med Richard, Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og dronning Anne-Marie, gift med ekskong Konstantin 2. af Grækenland.

Læs mere om Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe, Knud J.V. Jespersen: Danmark - kongehuset i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60924