• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brahe

Oprindelig forfatter TJx Seneste forfatter Redaktionen

Brahe. Familiens våben, hvid pæl i sort. Hjelmen har to sorte vesselhorn med hvid bjælke, der oftest er besat med fire påfuglefjer og i nyere tid tillige med en fjer mellem hornene.

Brahe. Familiens våben, hvid pæl i sort. Hjelmen har to sorte vesselhorn med hvid bjælke, der oftest er besat med fire påfuglefjer og i nyere tid tillige med en fjer mellem hornene.

Brahe, (måske af glda. braghthe '(lysende) striber', med sigte på våbenskjoldet), senmiddelalderlig dansk og svensk adelsslægt, hvis stamfader ifølge slægtsbøgerne var Verner Braghde i Halland. Først Peder Brahe til Gyllebo kendes fra dokumenter fra 1364 til ca. 1370. Hans to sønner, Thorkild og Axel til Vittskövle, optræder i en række dokumenter fra dronning Margrete 1.s tid. Fra Axel stammer den danske slægt, som først fra slutningen af 1400-t. fik politisk indflydelse og rigsrådsværdighed med Axel Brahe (d. 1487) til Krogholm og Tosterup. Hans sønner Tyge (d. 1523) til Tosterup og Knutstorp og Axel Brahe til Krogholm og Vittskövle kom begge i rigsrådet og fik hver en søn i rådet. I løbet af 1500-t. kulminerede slægten som Skånes største godsejer med i alt 12 herregårde, flere af dem med smukke renæssanceborge. Otto Brahe (1518-71) til Knutstorp havde en stor børneflok, bl.a. den verdensberømte astronom Tycho Brahe, Steen Brahe, Axel Brahe (1550-1616), som tilgiftede sig fynsk gods, samt den lærde Sophie Brahe.

I løbet af 1600-t. var slægtens politiske rolle udspillet, men medlemmerne fortsatte som storgodsejere på Fyn. De to sidste generationer var officererne Henrik (1670-1725), hvis søster var bogsamleren Karen Brahe, og Preben Brahe (1711-86), der 1751 oprettede stamhuset Brahesminde. Ved Preben Brahes død uddøde den danske slægt, og stamhuset overgik til en fjern slægtning, som antog navnet Bille-Brahe. Stamhuset blev 1798 omdannet til grevskabet Brahesminde.

De svenske Brahe'er nedstammer fra Thorkild Brahes datter, der blev gift med Magnus Laurensson til Finsta; slægten opnåede grevetitel ved Erik 14.s kroning 1561. Per Brahe d.æ. var søn af Joakim Brahe, der som medlem af Sturepartiet blev henrettet ved Det Stockholmske Blodbad 1520. Drosten Magnus Brahes datter Ebba (1596-1674) var hoffrøken hos enkedronningen; faderen nægtede hende ægteskab med kong Gustaf 2. Adolf, og hun blev i stedet gift med marsk Jakob de la Gardie. Grevskabet gik til Magnus' brorsøn Per Brahe d.y., hvis brorsøn Nils Brahe (1633-99) blev stamfader til den nulevende slægt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev: Brahe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50390