Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bølle

Oprindelig forfatter TJx Seneste forfatter Redaktionen

Bølle, senmiddelalderlig fynsk adelsslægt, der gennem et århundrede var knyttet til hovedgården Nakkebølle. Blandt Mads Andersen (d. 1466) til Nakkebølles sønner var den stridbare Århusbisp Eiler Madsen (ca. 1420-1501). Hans brorsønner, rigsråderne Eiler (d. 1534) og Mads Eriksen Bølle (d. 1539), havde kongelige og gejstlige forleninger.

Med rigsråd Erik Bølle (d. 1562) uddøde mandslinjen. Hans datter Birgitte blev gift med den rige Christoffer Gøye, og deres udgivne breve er en vigtig kulturhistorisk kilde til årtierne umiddelbart efter Reformationen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev: Bølle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53056