Triens, (lat. 'tredjedel'), tremissis, senromersk guldmønt, der også blev præget af talrige folkeslag i folkevandringstiden, især frankerne under merovingerne. Triens' værdi var 1/3 af solidus, og den vejede ca. 1,5 g. Møntindskrifterne giver oplysninger om møntsteder og møntmestre. Berømt er Eligius (se Loye), der var møntmester 629-641 og siden blev kanoniseret. Han forhøjede gradvis sølvindholdet i triens; den erstattedes i 700-t. af den karolingiske denar.