Triens, (lat. 'tredjedel'), tremissis, senromersk guldmønt, der også blev præget af talrige folkeslag i folkevandringstiden, især frankerne under merovingerne. Triens' værdi var 1/3 af solidus, og den vejede ca. 1,5 g. Møntindskrifterne giver oplysninger om møntsteder og møntmestre. Berømt er Eligius (se Loye), der var møntmester 629-641 og siden blev kanoniseret. Han forhøjede gradvis sølvindholdet i triens; den erstattedes i 700-t. af den karolingiske denar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.