Russisk møntvæsen, Efter en ret begrænset udmøntning i Kyjiv og Novgorod i 1000-t. blev der ikke præget mønt i Rusland fra 1100-t. til midt i 1300-t. I stedet benyttedes grivna, sølvbarrer, som vejede op imod et par hundrede gram. Egern- og mårskind har været benyttet som betaling ved mindre beløb. I senmiddelalderen prægede de russiske fyrstendømmer sølv- og kobbermønt. Sølvudmøntningen af dengi (sing. denga) fortsatte i Det Russiske Rige i 1600-t. og inspirerede til udmøntningen af denninge i Danmark og Nordtyskland. Under Peter 1. den Store indførtes rublen som hovedmøntenhed. Den bestod af 100 kopek a 2 dengi. Uanset 1900-t.s inflationer og påfølgende valutareformer er rubel fortsat navnet på den russiske hovedmøntenhed. I 1700- og 1800-t. udmøntedes en række guldmønter og 1828-45 mønter af platin.
russisk møntvæsen
Russisk møntvæsen. 1 Russisk denga af sølv, 0,68 g, præget under Ivan 4. den Grusomme i Novgorod 1542-47. 2 Peter 1. den Store, rubel af sølv, 1705. 3 Peter 1. den Store, kopek af kobber, 1708.
Russisk møntvæsen. 1828-45 blev der i Rusland præget mønter af platin med værdier 3, 6 og 12 rubler. Det platin, der anvendtes, stammede fra miner i Ural. Udmøntningen var ret kortvarig, bl.a. fordi metalværdien dengang var lavere end gulds, og fordi metallet platin let kunne forveksles med sølv. Mønterne findes i Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.
Fagansvarlig for Mønter
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.