Motivet på 200-kronesedlens forside er Knippelsbro i København. Foto: 2010.

.

200-kronesedlens bagside har et oldtidsfund, en bælteplade fra Langstrup, som motiv. Foto: 2010.

.

En 200-kroneseddel var en dansk pengeseddel udstedt af Nationalbanken. Den første danske 200-kroneseddel så dagens lys i 1997 og var den første i Serie 1997. Inflationen havde gjort det nødvendigt med en pengeseddel mellem 100-krone- og 500-kronesedlerne.

200-kronesedlen fra 1997 havde et portræt af skuespillerinden Johanne Luise Heiberg på forsiden og en løve fra Viborg Domkirke på bagsiden. For at lette hæveautomaternes håndtering af pengesedler fik alle Serie 1997-sedlerne samme højde (72 mm), men forskellige længder. 200-kronesedlen er den midterste på 145 mm, og i 2003 blev den opgraderet med et hologram med romertallet "CC".

19.10.2010 udkom der en ny 200-kroneseddel i Danmark som en del af Serie 2009, designet af Karin Birgitte Lund. Forsiden på 200-kronesedlen prydes af Knippelsbro i København, og bagsiden af en bælteplade fundet ved Langstrup (Nordsjælland). Serie 2009-sedlerne har samme dimensioner som Serie 1997, for at undgå ombygninger af hæveautomater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig