Pagode, (via port. vist fra et indisk sprog), sydindisk guldmønt, vægt ca. 3,5 g. Pagoder findes i talrige forskellige typer, udmøntet i perioden fra de første århundreder efter Kristi fødsel frem til ca. 1800. I Tranquebar blev der i 1789 præget en pagode med Christian 7.s monogram og gudinden Lakshmi. Se også indisk møntvæsen.