Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

medalje

Oprindelig forfatter JSJ Seneste forfatter Redaktionen

Krigsmedaljer. Hæderstegnet for Slaget på Reden den 2. april 1801 blev indstiftet af Christian 7. i 1801. Søforsvarets chef, kommandør Olfert Fischer, fik af kongens egen hånd overrakt den viste medalje i guld med øsken forsiret med brillanter. Efter Fischers død kom medaljen til Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den er tegnet af Nicolai Abildgaard og udført af Peter Giannelli. Forsiden viser en antik skibsstævn med de danske nationale symboler, elefanten og løven, med rigsvåbenet samt indskriften Modet Værger Den 2. April 1801, mens bagsiden viser kronregalierne med indskriften Kongen Hædrer Fædrelandet Skiønner.

Krigsmedaljer. Hæderstegnet for Slaget på Reden den 2. april 1801 blev indstiftet af Christian 7. i 1801. Søforsvarets chef, kommandør Olfert Fischer, fik af kongens egen hånd overrakt den viste medalje i guld med øsken forsiret med brillanter. Efter Fischers død kom medaljen til Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den er tegnet af Nicolai Abildgaard og udført af Peter Giannelli. Forsiden viser en antik skibsstævn med de danske nationale symboler, elefanten og løven, med rigsvåbenet samt indskriften Modet Værger Den 2. April 1801, mens bagsiden viser kronregalierne med indskriften Kongen Hædrer Fædrelandet Skiønner.

medalje, i ældre tid skuemønt, støbt eller præget møntlignende genstand, der ikke kan bruges til betaling. Med forgængere i den romerske kejsertids contorniater og medaljoner fremkom medaljer i den italienske renæssance, oprindelig støbt i bronze eller bly. De ældste er udført af Antonio Pisanello i 1438. Prægning af medaljer med brug af stempler begyndte først i 1500-t., i Danmark ca. 1595, og den udføres stadig. En særlig art medalje er den rektangulære plakette, der oftest er støbt.

I Danmark og en række andre lande findes særlige officielle belønningsmedaljer (se fortjenstmedaljer) med øsken, der er beregnet til at bæres i ordensbånd. Disse medaljers officielle præg fremgår bl.a. af, at forsiden ofte bærer regentens billede, statsvåben eller lignende; dette gælder også en del krigsmedaljer.

Ordet medalje kommer af fransk médaille, afledt af latin metallum, opr. 'mønt af metal'

Mange medaljer uddeles regelmæssigt som prismedaljer, fx nobelmedaljerne; i Danmark uddeles prismedaljer af bl.a. Københavns og Aarhus Universitet, Kunstakademiet og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab; disse medaljer kan ikke bæres.

Annonce

Se også mindemedaljer, redningsmedaljer og sportsmedaljer.

Medaljørkunsten

Medalje. 1 Støbt medalje, der er udført ca. 1441 af Antonio Pisanello og forestiller Francesco Sforza (1401-66), hertug af Milano. Forsiden viser hertugens portræt i profil, bagsiden en hest, en bog og et sværd samt kunstnerens signatur. Medaljen er en senere afstøbning i bronze. 2 Sølvmedalje, der er præget ca. 1693 af Anton Meybusch til minde om Christian 5.s salvning 1671; på bagsiden kongens valgsprog Pietate et iustitia ('Med gudsfrygt og retfærdighed'). 3 Sølvmedalje, præget til minde om de franske troppers overgang over Rhinen og Donau i år 1800; forsiden, der afbilder Napoleon Bonaparte som førstekonsul, er signeret af Nicolas-Marie Gatteaux (1751-1832), bagsiden har de to flodguder af Bertrand Andrieu. 4 Københavns Universitets guldmedalje er en prismedalje, der tildeles forfattere til de bedste besvarelser af årets prisopgaver. Den er udført af Harald Conradsen og præges stadig på Den Kongelige Mønt. Forsiden har Athena, der hælder olie på en antik lampe, mens uglen sidder for gudindens fødder, et symbol på, hvorledes hver ny forskergeneration holder lærdommens lampe lysende; bagsiden bærer indskriften Ingenio et studio patria ('Fra fædrelandet for skarpsindighed og ihærdighed'). Det afbildede eksemplar blev tildelt senere professor, dr.phil. Tove Birkelund i 1958. 5 Plakette, der er præget i forsølvet bronze til erindring om kejser Frans Josef 1.s 60-års-regeringsjubilæum i 1908. Forsiden viser en hyldest til kejseren, frembåret af kvindeskikkelser, der symboliserer habsburgernes riger og lande. Plaketten er udført af den ungarsk-franske billedhugger Tony Szirmai. Det viste eksemplar er tildelt kong Frederik 8., hvis navn står på bagsiden. 6 Støbt bronzemedalje, der er udført af Karl Goetz til minde om, at en tysk undervandsbåd under 1. Verdenskrig sænkede den engelske Atlanterhavsliner Lusitania 7.5.1915. Medaljen bærer satiriske angreb på englænderne og var et led i tyskernes psykologiske krigsførelse. 7 Sølvmedalje af Harald Salomon, præget på Den Kongelige Mønt. Den viser på forsiden den danske naturvidenskabsmand Niels Stensen (Nicolaus Stenonius), udført efter et portræt i Uffizierne i Firenze; de krystaller, der er afbildet på bagsiden, stammer fra Alençon i Frankrig og findes på Geologisk Museum i København. Medaljen er indstiftet som prismedalje i 1969 af Dansk Geologisk Forening som hyldest til Niels Stensen og tildeles hvert femte år en fremstående udenlandsk geolog.

Medalje. 1 Støbt medalje, der er udført ca. 1441 af Antonio Pisanello og forestiller Francesco Sforza (1401-66), hertug af Milano. Forsiden viser hertugens portræt i profil, bagsiden en hest, en bog og et sværd samt kunstnerens signatur. Medaljen er en senere afstøbning i bronze. 2 Sølvmedalje, der er præget ca. 1693 af Anton Meybusch til minde om Christian 5.s salvning 1671; på bagsiden kongens valgsprog Pietate et iustitia ('Med gudsfrygt og retfærdighed'). 3 Sølvmedalje, præget til minde om de franske troppers overgang over Rhinen og Donau i år 1800; forsiden, der afbilder Napoleon Bonaparte som førstekonsul, er signeret af Nicolas-Marie Gatteaux (1751-1832), bagsiden har de to flodguder af Bertrand Andrieu. 4 Københavns Universitets guldmedalje er en prismedalje, der tildeles forfattere til de bedste besvarelser af årets prisopgaver. Den er udført af Harald Conradsen og præges stadig på Den Kongelige Mønt. Forsiden har Athena, der hælder olie på en antik lampe, mens uglen sidder for gudindens fødder, et symbol på, hvorledes hver ny forskergeneration holder lærdommens lampe lysende; bagsiden bærer indskriften Ingenio et studio patria ('Fra fædrelandet for skarpsindighed og ihærdighed'). Det afbildede eksemplar blev tildelt senere professor, dr.phil. Tove Birkelund i 1958. 5 Plakette, der er præget i forsølvet bronze til erindring om kejser Frans Josef 1.s 60-års-regeringsjubilæum i 1908. Forsiden viser en hyldest til kejseren, frembåret af kvindeskikkelser, der symboliserer habsburgernes riger og lande. Plaketten er udført af den ungarsk-franske billedhugger Tony Szirmai. Det viste eksemplar er tildelt kong Frederik 8., hvis navn står på bagsiden. 6 Støbt bronzemedalje, der er udført af Karl Goetz til minde om, at en tysk undervandsbåd under 1. Verdenskrig sænkede den engelske Atlanterhavsliner Lusitania 7.5.1915. Medaljen bærer satiriske angreb på englænderne og var et led i tyskernes psykologiske krigsførelse. 7 Sølvmedalje af Harald Salomon, præget på Den Kongelige Mønt. Den viser på forsiden den danske naturvidenskabsmand Niels Stensen (Nicolaus Stenonius), udført efter et portræt i Uffizierne i Firenze; de krystaller, der er afbildet på bagsiden, stammer fra Alençon i Frankrig og findes på Geologisk Museum i København. Medaljen er indstiftet som prismedalje i 1969 af Dansk Geologisk Forening som hyldest til Niels Stensen og tildeles hvert femte år en fremstående udenlandsk geolog.

Medaljørkunsten fik sin første blomstring i Italien i 1400-1500-t. Det var især hofferne, der benyttede sig af denne form for kunstnerisk raffineret propaganda. Ved at fremstille guldmedaljer med et fyrsteportræt og derefter forsyne medaljen med en øsken, så den kunne hænge i en guldkæde, kunne kongen eller fyrsten vinde udvalgte stormænd ved at tildele dem et sådant nådetegn (se hæderstegn). Disse bærbare medaljer kendes fra både Tyskland og Danmark fra midten af 1500-t. og ind i 1600-t.; jf. erindringsmedalje. I Frankrig, hvor Guillaume Dupré var den kendteste blandt de tidlige medaljører, blev medaljekunsten benyttet til i kunstnerisk form at gøre propaganda for regeringens sejre eller program. Ludvig 14. lod udarbejde en Histoire métallique: Først prægedes medaljerne til minde om udvalgte begivenheder, og siden udgav man kostbare bogværker, hvor medaljemotiverne blev beskrevet. Den franske medaljeaktivitet gav inspiration til Christian 5., bl.a. via en af Ludvig 14.s medaljører, Anton Meybusch, der gik i kongens tjeneste. Den franske medaljekunst nåede et nyt højdepunkt i Revolutions- og Napoleonstiden, hvor talrige pragtfulde medaljer i klassicistisk udformning, bl.a. udført af Bertrand Andrieu, udbredte Revolutionens idéer og de franske krigsbedrifter. Under 1. Verdenskrig og tiden derefter spillede medaljekunsten en betydelig rolle i tidens propaganda, især fra tysk side, hvor Karl Goetz gav drastiske udtryk for krigens gru.

Medalje. Moderne kunstmedalje, en ensidigt støbt plakette med titlen For et glas mælk, udført i 1968 af den polske kunstner Wiesław Müldner Nieckowski (f. 1947). Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet; gengivet i lidt under halv naturlig størrelse.

Medalje. Moderne kunstmedalje, en ensidigt støbt plakette med titlen For et glas mælk, udført i 1968 af den polske kunstner Wiesław Müldner Nieckowski (f. 1947). Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet; gengivet i lidt under halv naturlig størrelse.

I Tyskland har medaljekunsten i slutningen af 1900-t. opnået en ny blomstring, der bl.a. har muliggjort en kunstnerisk bearbejdelse af begivenhederne i forbindelse med genforeningen af Tyskland i 1990. Også i Finland og Polen udfoldes en rig medaljekunst. Siden midten af 1900-t. har der med 2-3 års mellemrum været arrangeret internationale udstillinger af FIDEM (Féderation internationale des médailles), hvor kunstnere fra hele verden fremviser deres produktion.

Medaljekunst i Danmark

De ældste medaljer med dansk motiv er Bartolomeo Meliolis medaljer for Christian 1.s Italiensrejse i 1474. Siden midten af 1500-t. har der været en dansk medaljeproduktion, jævnlig med udgangspunkt i Den Kongelige Mønt og ofte på initiativ af kongehuset eller hoffet. Blandt andre medaljefremstillende virksomheder har i 1800-t. været Vilhelm Christesen (1822-99), i 1900-t. A. Dragsted og Georg Jensen samt den svenske virksomhed Sporrong. Forlæggeren Anders Nyborg (f. 1934) fremstillede 1973-83 serier i store oplag af kunstmedaljer, udført af både danske og udenlandske kunstnere.

Jan Petersen. Æresmedalje for Danmarks Tekniske Universitet, præget i guld, 1998. På forsiden af den usædvanligt formede, femkantede medalje står med karakterfuldt tegnede bogstaver institutionens navn, tilføjet For hæderfuld indsats. Bagsiden viser en række symboler og formler, der refererer til fem væsentlige ingeniørområder; øverst ses således en skråstagsbro som symbol for bygningsområdet, nederst Ohms lov (V = RI) efterfulgt af et lyn som symbol på elektroområdet

Jan Petersen. Æresmedalje for Danmarks Tekniske Universitet, præget i guld, 1998. På forsiden af den usædvanligt formede, femkantede medalje står med karakterfuldt tegnede bogstaver institutionens navn, tilføjet For hæderfuld indsats. Bagsiden viser en række symboler og formler, der refererer til fem væsentlige ingeniørområder; øverst ses således en skråstagsbro som symbol for bygningsområdet, nederst Ohms lov (V = RI) efterfulgt af et lyn som symbol på elektroområdet

Et højdepunkt nåede den danske medaljekunst i guldalderen ca. 1800-50. Flere af de kongelige belønningsmedaljer som Medaljen for Druknedes Redning (1812) og Ingenio et arti (1841) prægedes siden med det samme bagsidemotiv, mens forsiden viser de skiftende monarker. Også Kunstakademiets udmærkelsesmedaljer C.F. Hansen Medaljen og Thorvaldsens Medalje stammer fra disse år, udført af Christen Christensen (1806-45), mens Eckersbergs Medalje ligesom Københavns Universitets prismedalje er udført af Harald Conradsen.

I 1900-t. spillede især Den Kongelige Mønts medaljører Gunnar Jensen og Harald Salomon en betydelig rolle, mens Jan Petersen i 1990'erne understregede betydningen af det kunstnerisk markante portræt. Blandt de private medaljører var Arno Malinowski den mest fremtrædende.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Steen Jensen: medalje i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123339