• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fortjenstmedaljer

Oprindelig forfatter LSte Seneste forfatter Redaktionen

Fortjenstmedaljer. Guldmedaljen for Opdagelse af telescopiske Cometer blev indstiftet af Frederik 6. i 1831. Forsiden bærer Frederik 6.s portræt, mens bagsiden viser astronomiens muse, Urania, siddende på en klippe med en globus i venstre hånd og en griffel i højre med omskriften NON FRVSTRA SIGNORVM — OBITVS SPECVLAMVR ET ORTVS ('ikke forgæves iagttager vi stjernebilledernes nedgang og opgang') og forneden COMETA VISVS ('kometen iagttaget') med et felt til indgravering af datoen for opdagelsen af kometen.

Fortjenstmedaljer. Guldmedaljen for Opdagelse af telescopiske Cometer blev indstiftet af Frederik 6. i 1831. Forsiden bærer Frederik 6.s portræt, mens bagsiden viser astronomiens muse, Urania, siddende på en klippe med en globus i venstre hånd og en griffel i højre med omskriften NON FRVSTRA SIGNORVM — OBITVS SPECVLAMVR ET ORTVS ('ikke forgæves iagttager vi stjernebilledernes nedgang og opgang') og forneden COMETA VISVS ('kometen iagttaget') med et felt til indgravering af datoen for opdagelsen af kometen.

fortjenstmedaljer, officielle udmærkelsestegn, der tildeles som belønning for forskellige civile eller militære fortjenester. Fortjenstmedaljer vandt udbredelse i de europæiske lande i 1700-t. og var i deres oprindelige form ikke bærbare. I 1800-t. blev de forsynet med et bånd, så de kunne bæres som en art ordensdekoration.

Fortjenstmedaljer kendes i næsten alle lande uanset styreform. De kan være inddelt i flere grader eller klasser og er da udført i fx guld, sølv eller bronze. Navnlig i en række republikanske lande er fortjenstmedaljer tilknyttet landets fortjenstorden som en lavere ordensgrad. Fortjenstmedaljer er oftest udformet som egentlige medaljer, dvs. runde, men ses i en række lande også udformet som fx kors, stjerner eller i oktogonal form.

I monarkier vil fortjenstmedaljen ofte bære den regerende monarks portræt på forsiden, mens bagsiden tit vil have en passende indskrift eventuelt kombineret med en allegorisk fremstilling af de fortjenester, der skal belønnes, fx kunst og videnskab. Fortjenstmedaljer, der er tilknyttet en fortjenstorden, viser ofte ordenstegnet på forsiden. Dette gælder fx i Finland og i Tyskland (se orden).

Annonce

Fortjenstmedaljer i Danmark

I Danmark blev de første fortjenstmedaljer i moderne forstand indstiftet i den florissante tid i slutningen af 1700-t. Før den periode kendtes bl.a. militære tapperhedsmedaljer fra 1600-t. og fra 1700-t.s begyndelse. Christian 7. indstiftede i 1769 Generallandvæsenskollegiets belønningsmedaljer, der hovedsagelig blev givet for fortjenester inden for landvæsen. Efter kongens udlandsrejse indstiftedes i 1771 Medaljen Pro meritis og senere den endnu eksisterende Fortjenstmedalje (1792). Disse to fortjenstmedaljer blev givet som belønning for fortjenester af alle slags inden for handel, industri, kunst og videnskab. Foruden disse oprindelig mere almene fortjenstmedaljer kom senere flere inden for særlige områder. Som belønning for en særlig fremragende og livsfarlig indsats ved redning af mennesker i livsfare indstiftedes Medaljen for ædel Daad (1793) og Medaljen for Druknedes Redning (1812).

Frederik 6. indstiftede flere medaljer, herunder Medaljen Merito (1814), der overvejende blev givet til forfattere og videnskabsmænd, og Medaljen for driftige Islændere (1829), der nærmest var en islandsk parallel til Fortjenstmedaljen. Opdagere af en ny komet havde ligefrem krav på Guldmedaljen for Opdagelse af telescopiske Cometer (1831), der endog kunne tildeles samme person flere gange. Christian 8. indstiftede i 1841 Medaljen Ingenio et arti, der stadig tildeles fremragende kunstnere og videnskabsmænd. Den kongelige Belønningsmedaille blev indstiftet af Christian 9. i 1865 som monarkens helt personlige medalje. Frederik 9. indstiftede i 1962 en militær fortjenstmedalje, Medaljen for udmærket lufttjeneste, der tildeles piloter og besætningsmedlemmer i det danske forsvar for en særlig fortjenstfuld og udmærket tjeneste i luften, fx ved redning af menneskeliv eller materiel. Denne medalje kan som noget særegent tildeles den samme person flere gange, hvad der markeres med et spænde på båndet.

Grønlands hjemmestyre indstiftede i 1989 med Margrethe 2.s godkendelse en fortjenstmedalje Nersornaat, der i guld og i sølv gives for fortjenstfuld indsats til fordel for Grønland.

Der er endvidere indstiftet en række danske medaljer for 25 års tjeneste til personel inden for forsvaret og inden for nogle af de uniformerede civile etater (se hæderstegn).

Se også erindrings-, minde- og krigsmedaljer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Stevnsborg: fortjenstmedaljer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78711