Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Hellige Gravs Orden

Oprindelig forfatter Boekw Seneste forfatter Redaktionen

Den Hellige Gravs Orden, pavelig ridderorden, formelt organiseret i 1868. Ordenens traditioner stammer dels fra de kanniker, der tog ophold ved gravkirken i Jerusalem fra 1100-t. og derefter spredtes til Europa, dels fra skikken med at udnævne riddere ved Kristi grav i middelalderen.

Ridderne af Den Hellige Grav er nu organiseret i nationale afdelinger med fælles styrelse i Rom. Ordenens arbejde har til formål at støtte den katolske kirkes virksomhed i Det Hellige Land.

Ordenstegnet er Jerusalemskorset, dvs. et rødt krykkekors med fire græske kors i vinklerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christer Bökwall: Den Hellige Gravs Orden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90275