• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dannebrogordenen

Oprindelig forfatter NGB Seneste forfatter Redaktionen

Dannebrogordenens ordenstegn er et udadbuet, hvidemaljeret kors med røde kanter med Christian 5.s monogram i midten og ordene Gud og Kongen på korsarmene; imellem korsarmene er der kongekroner og øverst som bæreled en stor kongekrone over den regerende monarks monogram. På bagsiden ses Valdemar 2. Sejrs og Frederik 6.s monogrammer samt årstallene 1219, 1671 og 1808.

Dannebrogordenens ordenstegn er et udadbuet, hvidemaljeret kors med røde kanter med Christian 5.s monogram i midten og ordene Gud og Kongen på korsarmene; imellem korsarmene er der kongekroner og øverst som bæreled en stor kongekrone over den regerende monarks monogram. På bagsiden ses Valdemar 2. Sejrs og Frederik 6.s monogrammer samt årstallene 1219, 1671 og 1808.

Dannebrogordenen, dansk ridderorden, der kan tildeles danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser.

Historisk udvikling

Dannebrogordenen blev indstiftet af Christian 5. i 1671 med baggrund i legenden om det himmelfaldne Dannebrog.

Dannebrogordenen havde i begyndelsen kun én klasse, riddere. Efter ordensbåndets dominerende farve kaldtes en indehaver hvid ridder. For at kunne få Elefantordenen skulle man normalt være hvid ridder.

Annonce

Frederik 6. reformerede stærkt inspireret af den franske Æreslegion i 1808 Dannebrogordenen med henblik på at udvide den kreds af personer, der kunne modtage ordenen. Den inddeltes herefter i klasserne storkommandør, storkors, der svarede til de hidtil udnævnte hvide riddere, kommandør, der fra 1864 blev opdelt i to grader (for udlændinge 1861), og ridder, fra 1952 i to grader. Endvidere indstiftedes i 1808 Dannebrogsmændenes Hæderstegn, sølvkorset. Betydelig flere end tidligere blev nu dekoreret, og da sølvkorset kunne gives uden hensyn til stand, blev mange fortjenstfulde mænd uden rang dannebrogsmænd. Efterhånden tildeltes korset også regelmæssigt som supplement til Dannebrogordenens øvrige grader.

Ordenens formelle grundlag er stadig Frederik 6.s åbne brev fra 1808 suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra 1693 er dog endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der har passeret et ministerium. Siden 1951 har kvinder kunnet optages i ordenen.

Udformning

I sin nuværende form har Dannebrogordenen seks grader: storkommandør (kun fyrstelige indehavere), storkors, kommandør af 1. grad, kommandør, ridder af 1. grad og ridder. Desuden findes Dannebrogordenens Hæderstegn; det kan tildeles danske statsborgere, der i forvejen er dekoreret med ordenen, og bæres også af enkelte medlemmer af kongehuset.

Ordenstegnet er af guld, for riddere dog af sølv. Dannebrogordenens Hæderstegn er helt i sølv uden emalje. Storkommandørkorset har 14 taffelsten i stedet for hvid emalje, og resten af forsiden er brillanteret; på bagsiden ses Valdemar 2.s, Christian 5.s og Frederik 6.s monogrammer og ordene "Gud og Kongen". Til storkorset hører en kæde af guld bestående af skiftevis Valdemar 2.s og Christian 5.s monogrammer imellem emaljerede dannebrogskors. Til storkommandørkorset og storkorset hører en bryststjerne, hvorpå der er et emaljeret kors med Valdemar 2.s monogram og ordene "Gud og Kongen". Som en særlig udmærkelse kan stjernen til storkorset tildeles med brillanter. Til kommandørkorset af 1. grad hører et brystkors svarende til korset på storkorsstjernen, men med brillanteret sølvbund i stedet for hvid emalje. Ordensbåndet er hvidt med røde kanter. Storkommandørkorset og kommandørkorsene bæres om halsen, storkorset i skærf over højre skulder eller i kæden, ridderkorset af 1. grad og Dannebrogordenens Hæderstegn i bånd på brystet med roset og ridderkorset i bånd uden roset. Bortset fra storkorset bærer kvinder dekorationerne i sløjfe på brystet.

Ordenens højtidsdage, hvor ordenskæden bæres, er 28. januar, Frederik 6.s fødselsdag, 15. april, Christian 5.s fødselsdag, den regerende monarks fødselsdag samt 28. juni, angiveligt Valdemar 2.s fødselsdag. Storkorsriddernes våbener er siden 1694 blevet ophængt i Frederiksborg Slotskirke, fra 1961 dog kun undtagelsesvis udlændinges. Insignierne skal ved ordensindehaverens død leveres tilbage til Ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils G. Bartholdy: Dannebrogordenen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61301