Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

triens

Oprindelig forfatter JSJ Seneste forfatter Redaktionen

triens, (lat. 'tredjedel'), tremissis, senromersk guldmønt, der også blev præget af talrige folkeslag i folkevandringstiden, især frankerne under merovingerne. Triens' værdi var 1/3 af solidus, og den vejede ca. 1,5 g. Møntindskrifterne giver oplysninger om møntsteder og møntmestre. Berømt er Eligius (se Loye), der var møntmester 629-641 og siden blev kanoniseret. Han forhøjede gradvis sølvindholdet i triens; den erstattedes i 700-t. af den karolingiske denar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Steen Jensen: triens i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174206