Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

token

Oprindelig forfatter JSJ Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/28395/=ud_a_474182.mp3?revision=1

token, polet, betalingstegn. Sideløbende med officielle mønter har der siden oldtiden eksisteret private betalingstegn til bestemte formål. Blandt de kendteste tidlige eksempler er romerske tesserae, herunder bordeltegn, hvis motiver illustrerer tegnenes bestemmelse.

Ordet token er engelsk, af germansk *taikna- '(at) vise', samme ord som dansk tegn.

I England udmøntedes der i 1600-1700-t. for lidt skillemønt; i stedet udstedtes mere end 10.000 forskellige tokens, som oftest til lokalt brug; nogle af de senere har motiver, som illustrerer den industrielle revolution.

Fra Latinamerika kendes de såkaldte haciendatokens fra talrige plantager: Arbejdernes løn betaltes med sådanne tegn, som derefter kunne anvendes til varekøb på plantagen.

Annonce

I Danmark blev der alene i 1900-t. udstedt over 4000 forskellige slags tegn, bl.a. bus- og gaspoletter. Betalingstegn til specielle formål er fra 2000-t. på vej til at blive afløst af elektronisk opladelige kort, fx møntkort.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Steen Jensen: token i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172779