Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hvid

Oprindelig forfatter JSJ Seneste forfatter Redaktionen

hvid, (pga. farven, jf. andre sølvmønter som lat. denarius albus, fr. denier blanc og ty. Weißpfennig), sølvmønt til en værdi af 4 penninge, slået i Lübeck fra ca. 1365. Mønten blev hurtigt udbredt til hansestæder som Hamburg, Lüneburg og Wismar; hvide blev også almindelige i Danmark, hvor de først blev præget i Ribe, formodentlig fra 1370'erne. Med Malmø som hovedmøntsted var der fra midten af 1440'erne til ind i 1500-t. store udmøntninger af den såkaldte korshvid, som også var almindelig i Sydsverige og Nordtyskland. Den sidste hvid blev præget i København 1686.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Steen Jensen: hvid i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94160