Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. Hauberg

Oprindelig forfatter JSJ Seneste forfatter Redaktionen

P. Hauberg, Peter Hauberg, 1844-1928, dansk mønt- og borgforsker. Hauberg, der var kunstmaler og boghandler, fik via en privat samlervirksomhed stor viden om danske mønter. Han blev ansat på Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling i 1885, 1898-1920 som leder. Hans bøger om dansk møntvæsen indtil 1241 (udg. 1900 og 1906) er stadig internationale standardværker. Hauberg havde en levende interesse for Bornholm og var Nationalmuseets ansvarlige ved de store restaureringsarbejder på Hammershus i begyndelsen af 1900-t. Om sommeren foretog han opmålinger for Nationalmuseet af danske voldsteder; de er siden delvis blevet offentliggjort.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Steen Jensen: P. Hauberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89367