Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Byzantinske Rige (Møntvæsen)

Oprindelig forfatter AKro Seneste forfatter Redaktionen

Det Byzantinske Rige. Histamenon, præget under Michael 4. i ca. 1041. Forsiden viser den tronende Kristus. På bagsiden overrækker ærkeenglen Mikael kejseren en fane. Til højre i billedet Guds hånd. En ret præcis efterligning af typerne forekommer på Svend 2. Estridsens sølvmønter. Også andre byzantinske motiver gav inspiration til danske mønter i denne periode.

Det Byzantinske Rige. Histamenon, præget under Michael 4. i ca. 1041. Forsiden viser den tronende Kristus. På bagsiden overrækker ærkeenglen Mikael kejseren en fane. Til højre i billedet Guds hånd. En ret præcis efterligning af typerne forekommer på Svend 2. Estridsens sølvmønter. Også andre byzantinske motiver gav inspiration til danske mønter i denne periode.

De byzantinske kejsere slog mønt i guld, sølv og kobber. Den romerske solidus var standardmønten, og indtil 700-t. prægedes også semisses og tremisses på hhv. 1/2 og 1/3 solidus. I 960'erne indførtes en let solidus, tetarteron, der var i omløb sammen med den fuldvægtige histamenon. En metalforringelse begyndte efter 1034, og i 1092 kom en ny guldmønt hyperperon; samtidig prægedes underlødige tetartera.

Sølvmønter var sjældne. Fra 615 prægedes hexagrammer på 6 grammata (à 1,14 g). Efter 720 afløstes de af milliaresia (1/12 solidus), der fortsatte med svingende vægt indtil 1000-t. Efter 1092 udstedtes billonmønter med kun 4-7% sølv.

Kobbermønten follis på 40 nummia vejede ca. 18 g og målte ved møntreformen i 512 op mod 30 mm. Siden ændredes både vægt og omfang hyppigt. Der udmøntedes også 20, 10 og 5 nummia, og alle havde værdien angivet på bagsiden med græske tal. Efter 1050 var mange byzantinske mønter skålformede trachea.

Annonce

Møntbillederne var koncentreret om kristendommen og kejserembedet med særlig vægt på dragter og magtinsignier. De ældste indskrifter var på latin eller en blanding af græsk og latin; fra 700-800-t. fik græsk overtaget.

For de byzantinske mønter var rigets sidste århundreder frem til midten af 1400-t. både kunstnerisk og reelt en nedgangstid med få fornyelser.

Solidi fra 400-500-t. nåede Bornholm engang i folkevandringstiden, og der er fundet hen ved 200 i Danmark. Enkelte milliaresia fra 900-t. optræder af og til i skatte sammen med arabiske dirhams.

Læs mere om Det Byzantinske Rige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Balling Kromann: Byzantinske Rige (Møntvæsen) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52857