middelalderens naturvidenskab og teknologi

I perioden ca. 500-1000 var naturvidenskab næsten ophørt i Europa, og kendskabet til græsk lærdom var minimalt. Ca. 800-1200 blomstrede videnskaben i de islamiske riger, dels via oversættelser af de græske værker, dels i kraft af egne bidrag. Blandt de mest betydningsfulde islamiske lærde var Ibn al-Haytham (Alhazen) og Ibn Rushd (Averroës).

Videnskabens fornyelse i Europa skete især via indflydelse fra islam, og fra omkring 1050 begyndte teologer at kommentere Platon og enkelte andre græske filosoffer. Det var dog først i 1200-tallet, da Aristoteles' værker blev oversat og udbredt, at en videnskabelig renæssance fandt sted, og den aristoteliske filosofi og videnskab blev tilpasset den kristne lære i den skolastiske tradition.

Blandt de tidligste europæiske naturforskere i denne tradition var englænderne Robert Grosseteste og Roger Bacon, der begge beskæftigede sig med optik. I Paris diskuterede bl.a. Jean Buridan og Nicole Oresme bevægelseslære. I astronomien kritiserede Oresme Aristoteles og diskuterede muligheden for en Jord, der bevægede sig. Matematisk astronomi, i form af kommentarer til Ptolemaios' Almagest, blev først en del af europæisk lærdom fra ca. 1450. Generelt var middelalderens videnskab, sådan som den blev dyrket på de nye universiteter, knyttet til teologien.

Mens udviklingen af naturvidenskab i middelalderen var beskeden, skete der store fremskridt i teknologien. Nogle af disse var baseret på opfindelser importeret fra Asien (papir, krudt, kompas), andre var selvstændige. I landbruget var indførelsen af den tunge plov og treskiftesystemet af stor betydning, ligesom stigbøjler og nyt seletøj var det for transport og krigsførelse. Markante innovationer fandt sted på energiteknikkens område ca. 1100-1300, hvor man har talt om "Europas første industrielle revolution", som især var baseret på vandmøller. Fra ca. 1300 begyndte også vindkraft at blive udnyttet i større stil, og de første mekaniske ure blev fremstillet. Andre væsentlige teknologiske nyskabelser fandt sted inden for byggeri (de store gotiske katedraler), militærteknik (kastemaskiner, fæstninger) og skibsfart (karak, karavel). Omkring 1450 var Europa mere teknologisk udviklet, end Romerriget havde været, og var på højde med udviklingen i Kina.