korruption

Som historiske fænomener hører bestikkelse og nepotisme nøje sammen med samfund med svagt udviklede offentlige magtstrukturer. I feudaltidens Europa eksisterede der således ikke en statsmagt i moderne forstand. De afgørende sociale relationer fandtes mellem herre og vasal og mellem patron og klient (patron-klient-forhold). Sidstnævnte ydede patronen tjenester og forventede til gengæld beskyttelse og hjælp. I sidste ende beroede systemets funktionsduelighed på dette netværk af private aftaler og gensidig udveksling af tjenester af en karakter, som man i dag ville stemple som korruption. Det afgørende var, at der i denne struktur ikke fandtes noget skel mellem offentligt og privat og derfor heller ikke nogen konflikt mellem de to sfærer. Den vilkårlige sammenblanding af sfærerne er netop kernen i vor forståelse af korruption. I feudalsystemet var den private udveksling af gaver og tjenester imidlertid et nødvendigt led.

Danmarkshistoriens måske mest berømte eksempel på korrupt adfærd som en sammenblanding af offentlige og private anliggender er Corfitz Ulfeldts omfattende svindel med betroede midler på Holmen i København i 1640'erne. Som Christian 4.s svigersøn udnævntes han til statholder i København og siden til rigshofmester, hvorved han i en årrække kontrollerede leverancerne til orlogsflåden. Denne position benyttede han til at lede enorme summer over i sin private kasse og samtidig opbygge et omfattende klientsystem blandt vareleverandørerne. Disse transaktioner medvirkede stærkt til hans fald i 1651. Også hans svoger Hannibal Sehested måtte på samme tid se sig fældet på anklager for økonomisk kriminalitet, mens han var statholder i Norge. Samme skæbne overgik i 1675 rigskansler Peder Griffenfeld, som blev et let offer for sine politiske modstandere pga. sin bestikkelige embedsførelse. Disse tre skikkelser symboliserer ved deres adfærd og i kraft af deres skæbne udmærket overgangen mellem på den ene side feudaltidens funktionelle opfattelse af gaver og tjenesteydelser som middel til opbygning af sociale netværk og magtbaser og på den anden det moderne syn på fænomenet som en trussel mod samfundets stabilitet. Det moderne ideal om den ubestikkelige statstjener var på den tid langsomt ved at slå igennem i takt med statsmagtens vækst og det lutherske øvrighedsideals fremtrængen, mens de ældre feudale leveregler omvendt kriminaliseredes under etiketten korruption.