Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

korruption

Oprindelig forfatter KJVJ Seneste forfatter Mads L.

korruption, mest i betydningen moralsk fordærvelse eller bestikkelighed, men også i tekstanalytisk sammenhæng om forvanskede tekststykker.

Udtrykket bruges nu mest om erhvervelse af fordele mod betaling eller ydelse af tjenester i strid med gældende regler. Især i verdens fattigere egne kendes korrupte statsregimer, hvor magthavernes greb om magten som følge af svagt udviklede magtstrukturer er usikkert og til stadighed truet. Sådanne regimer griber ofte til korruption i form af bestikkelse af nøglepersoner eller i form af nepotisme for at sikre vigtige gruppers loyalitet. I visse kulturkredse, fx den arabiske og den kinesiske, er skikken at yde særlige gaver og forvente særtjenester til gengæld udbredt. Det betragtes ikke som moralsk forkasteligt, men som en nødvendighed for at få samkvemmet mellem mennesker til at fungere.

Ordet korruption kommer af latin corruptio, af corrumpere 'ødelægge, fordærve', af kon- og rumpere 'bryde'.

I den moderne europæiske kulturkreds med stærke, bureaukratisk opbyggede statsstrukturer og lang tradition for skarp skelnen mellem offentligt og privat anses en sådan praksis derimod for moralsk forkastelig og en trussel mod samfundet. Derfor reagerer straffesystemerne og offentligheden i reglen skarpt ved blotlæggelse af korruptionsskandaler, hvad enten det drejer sig om bestikkelse i forbindelse med internationale våbenhandler eller om mafialignende organisationers forsøg på at opnå særlige fordele ved trusler eller bestikkelse.

Annonce

Korruptionsindeks
Top (mindst korruption)
1Danmark
1New Zealand
3Finland
4Sverige
5Schweiz
6Norge
7Singapore
8Holland
9Canada
10Luxembourg
10Storbritannien
10Tyskland
Bund (mest korruption)
166Irak
166Venezuela
168Guinea-Bissau
169Afghanistan
170Libyen
170Sudan
170Yemen
173Syrien
174Nordkorea
175Sydsudan
176Somalia
Uddrag af Transparency Internationals korruptionsindeks (Corruption Perceptions Index) for 2016.

Som historiske fænomener hører bestikkelse og nepotisme nøje sammen med samfund med svagt udviklede offentlige magtstrukturer. I feudaltidens Europa eksisterede der således ikke en statsmagt i moderne forstand. De afgørende sociale relationer fandtes mellem herre og vasal og mellem patron og klient (patron-klient-forhold). Sidstnævnte ydede patronen tjenester og forventede til gengæld beskyttelse og hjælp. I sidste ende beroede systemets funktionsduelighed på dette netværk af private aftaler og gensidig udveksling af tjenester af en karakter, som man i dag ville stemple som korruption. Det afgørende var, at der i denne struktur ikke fandtes noget skel mellem offentligt og privat og derfor heller ikke nogen konflikt mellem de to sfærer. Den vilkårlige sammenblanding af sfærerne er netop kernen i vor forståelse af korruption. I feudalsystemet var den private udveksling af gaver og tjenester imidlertid et nødvendigt led.

Danmarkshistoriens måske mest berømte eksempel på korrupt adfærd som en sammenblanding af offentlige og private anliggender er Corfitz Ulfeldts omfattende svindel med betroede midler på Holmen i København i 1640'erne. Som Christian 4.s svigersøn udnævntes han til statholder i København og siden til rigshofmester, hvorved han i en årrække kontrollerede leverancerne til orlogsflåden. Denne position benyttede han til at lede enorme summer over i sin private kasse og samtidig opbygge et omfattende klientsystem blandt vareleverandørerne. Disse transaktioner medvirkede stærkt til hans fald i 1651. Også hans svoger Hannibal Sehested måtte på samme tid se sig fældet på anklager for økonomisk kriminalitet, mens han var statholder i Norge. Samme skæbne overgik i 1675 rigskansler Peder Griffenfeld, som blev et let offer for sine politiske modstandere pga. sin bestikkelige embedsførelse. Disse tre skikkelser symboliserer ved deres adfærd og i kraft af deres skæbne udmærket overgangen mellem på den ene side feudaltidens funktionelle opfattelse af gaver og tjenesteydelser som middel til opbygning af sociale netværk og magtbaser og på den anden det moderne syn på fænomenet som en trussel mod samfundets stabilitet. Det moderne ideal om den ubestikkelige statstjener var på den tid langsomt ved at slå igennem i takt med statsmagtens vækst og det lutherske øvrighedsideals fremtrængen, mens de ældre feudale leveregler omvendt kriminaliseredes under etiketten korruption.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud J.V. Jespersen: korruption i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110283