Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dagsrejse

Oprindelig forfatter PeOS Seneste forfatter Redaktionen

dagsrejse, ældre betegnelse for den strækning man kunne tilbagelægge i løbet af dagens lyse timer. En dagsrejse var således et længdemål, der afhang af rejsehastigheden, der til fods eller til vogns var 6-7 km/t (skridtgang). En dagsrejse svarede omtrent til 50-70 km om sommeren, mens den om vinteren var kortere. Danske middelalderlige købstæder ligger omkring jævndøgn i indbyrdes afstand en halv dagsrejse mellem hinanden, mens afstanden mellem en række sognebyer blot er på en times rejse (ca. 1 mil). I middelalderens og renæssancens geografiske beskrivelser angiver dagsrejserne de omtrentlige afstande mellem lokaliteterne. Således rejste Adam af Bremen i 1000-t. mellem Slesvig og Aalborg på 5-7 dagsrejser, hver på 5-6 timers varighed.

Sidst i 1500-t. anlagde kongerne deres egne private veje, kongeveje, hvor rejsehastigheden kunne fordobles til 12-16 km/t i trav. Dagsrejsernes afstand blev derfor længere; samme udvikling indtraf efter ibrugtagningen af de nye hovedlandeveje mellem landsdelene i begyndelsen af 1800-t. Med jernbanernes udbredelse i slutningen af 1800-t. øgedes dagsrejsernes længde endnu mere, og i dag har begrebet ikke længere den sammen overskuelige mening.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Ole Schovsbo: dagsrejse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60492