tunika

Tunika, (lat. tunica, vist af fønikisk opr.), i antikken den inderste dragt af hør eller uld, som romerne bl.a. kunne bære under togaen og stolaen. Tunika bestod af to stofstykker, syet i siderne og på skuldrene; den var knælang for mænd og fodsid for kvinder og blev båret med bælte. I løbet af 100-t. e.Kr. fik tunikaen lange ærmer, som kunne være smalle eller vide. Tunika båret af ridderklassen var dekoreret med smalle, purpurfarvede striber, senatorer og andre høje embedsmænd bar tunika med brede striber.

I 1800-t. og frem er betegnelsen tunika blevet brugt om en kort kjole, ofte i enkelt snit og båret over en længere kjole eller et par bukser.