Verdens Syv Underværker er en gruppe af unikke antikke monumenter og kunstværker.

Faktaboks

Også kendt som

De Syv Underværker, Verdens Syv Vidundere

Verdens Syv Underværker omfatter:

Antikkens seværdigheder

I antikken opregnedes en række seværdigheder, theamata, som blev fremhævet pga. størrelse, skønhed og teknik. Med tiden begyndte man at undre sig over deres tilblivelse, og ordet thauma, 'vidunder', opstod.

Den første liste

Den første liste på syv ses i et epigram af en græsk digter, Antipater fra Sidon, fra 100-tallet f.v.t. At det blev syv, hænger sammen med tallets magi. Det var dog først i renæssancen, at den liste, der kendes i dag, blev fast etableret.

Kun Cheopspyramiden ved Giza i Egypten står stadig. Af de seks øvrige underværker findes kun fragmenter eller fundamenter.

Verdens Syv Nye Underværker

Efter en global afstemning via internettet, sms og telefon, hvori ca. 100 mio. mennesker deltog, offentliggjordes 7.7.2007 Verdens Syv Nye Underværker:

  • Colosseum i Rom
  • Oldtidsbyen Petra i Jordan
  • Taj Mahal i Agra, Indien
  • Den Kinesiske Mur
  • Inkabyen Machu Picchu i Peru
  • Den store pyramide i Chichén Itzá i Mexico
  • Den 38 meter høje statue, Kristus Forløseren, placeret på den 700 meter høje klippetop Corcovado i Rio de Janeiro i Brasilien og skabt i 1922-31 af den brasilianske ingeniør Heitor da Silva Costa (1873-1947) og den franske billedhugger Paul Landowski (1875-1961).

Blandt de nominerede værker var også Jørn Utzons operahus i Sydney.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig