goter

Goterne var en germansk stamme i folkevandringstiden, da den boede i områderne nord for Donau og Sortehavet.

I ca. 375 blev goterne splittet ved hunnernes angreb, idet en del flygtede ind i Romerriget, og en del blev tilbage under hunnernes herredømme. De flygtende goter endte 40 år senere i Gallien, hvorfra de i slutningen af 400-tallet erobrede Spanien og skabte Visigoterriget, som det senere kaldtes.

De tilbageblevne goter frigjorde sig efter Attilas død i 453 fra hunnerne, og størstedelen af dem erobrede i 493 under ledelse af Theoderik den Store Italien og grundlagde dermed Ostrogoterriget. Grupper af goter forblev imidlertid i området, fx på Krim.

Det er uvist, hvor goterne oprindelig kom fra, for ingen i samtiden synes bestemt at vide det, men meget sent opstod den myte, at de skulle være udvandret fra Scandza (Sverige) i året 1490 f.Kr., således som historieskriveren Jordanes beretter i 551.