Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

goter

Oprindelig forfatter ASCh Seneste forfatter Redaktionen

goter, germansk stamme i folkevandringstiden, da den boede i områderne nord for Donau og Sortehavet.

I ca. 375 blev goterne splittet ved hunnernes angreb, idet en del flygtede ind i Romerriget, og en del blev tilbage under hunnernes herredømme. De flygtende goter endte 40 år senere i Gallien, hvorfra de i slutningen af 400-t. erobrede Spanien og skabte Visigoterriget, som det senere kaldtes.

De tilbageblevne goter frigjorde sig efter Attilas død i 453 fra hunnerne, og størstedelen af dem erobrede i 493 under ledelse af Theoderik den StoreItalien og grundlagde dermed Ostrogoterriget. Grupper af goter forblev imidlertid i området, fx på Krim.

Annonce

Det er uvist, hvor goterne oprindelig kom fra, for ingen i samtiden synes bestemt at vide det, men meget sent opstod den myte, at de skulle være udvandret fra Scandza (Sverige) i året 1490 f.Kr., således som historieskriveren Jordanes beretter i 551.

Se også gotisk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Søby Christensen: goter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85094