Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

burgundere

Oprindelig forfatter ASCh Seneste forfatter sthornval

burgundere, germansk folkevandringsstamme. Burgundernes oprindelse fortaber sig i sene legender. Det er tvivlsomt, om de burgodiones, der nævnes hos Plinius d.æ., er identiske med de senere burgundere. I senantikken omtales de således af Orosius som en ny fjende med et nyt navn, og han forklarer navnet med, at de kommer fra burgi, der er småfæstninger. Her skulle de under den romerske feltherre, den senere kejser Tiberius, være blevet efterladt i Germanien, og Ammianus Marcellinus nævner, at de egentlig er af romersk herkomst. Først i karolingertiden omkring 800 kendes den tradition, at de skulle være kommet fra Skandinavien (Bornholm).

De burgundere, der kendes fra senantikken, omtales første gang i 373 i forbindelse med et angreb i Rhinområdet. Her dannede de i 413 et rige med hovedby i Worms. Dette rige gik dog under i 435/37, da den romerske hærfører Aëtius med støtte af hunnerne besejrede burgundernes kong Gundahar (d. 437). Sagnet om denne kamp er grundlag for middelalderens Nibelungendigtning.

I ca. 443 overførte Aëtius de resterende burgundere til Sapaudia, der er et område omkring Rhône syd for Genèvesøen. Under kongerne Gundioc og Gundobad blev riget stærkt udvidet og Lyon gjort til hovedby. Gundobad gav ligeledes sit folk en lov, der stadigvæk var i brug i 800-t. Burgunderriget blev erobret af frankerne i 534.

Annonce

Se Burgund.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Søby Christensen: burgundere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52389