Alemannere, ala-, germansk stamme, sammenslutning af forskellige germanske stammer. Ca. 213 boede alemannerne ved floden Main, og ca. 260 erobrede de agri decumates (nuv. Baden-Württemberg). Herfra trængte de videre ind i Romerriget (i det nuv. Alsace og Schweiz). I 357 blev de midlertidigt standset af kejser Julian ved Strasbourg.
I slutningen af 400-t. nåede Alemannerriget sin største udstrækning: fra Main i nord og i en bred bræmme på begge sider af den øvre Rhin; det nøjagtige område kendes dog ikke. Alemannerne blev ca. 497 besejret af Chlodovech 1. og i den følgende tid efterhånden indlemmet i Frankerriget som et hertugdømme, Alamannia, der i århundrederne herefter var tættere eller løsere knyttet til Frankerriget. Under Chlothar 2. i beg. af 600-t. udstedtes en selvstændig alemannisk lovgivning. I middelalderen blev alemannernes land til hertugdømmet Schwaben.
Alemannernes betydning i denne formative periode af Europas historie kan fx ses af den franske betegnelse for Tyskland, Allemagne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.