Calendar of State Papers, registrant over den engelske stats arkivmateriale fra 1500-t. indtil midten af 1700-t. Registranten er delt i tre serier efter den engelske statsadministrations organisation: Domestic, der vedrører indenrigske forhold, herunder Irland, Colonial, der vedrører forholdet til kolonierne, og Foreign om forholdet til andre lande. Arkivalierne er ordnet kronologisk; indholdet beskrives mere eller mindre indgående, men aftrykkes ikke. Udgivelsen af Calendar of State Papers blev påbegyndt i 1856 og fortsættes stadigvæk.