Durhamrapporten, egl. Report on the Affairs of British North America, redegørelse udarbejdet i 1839 af den tidligere generalguvernør i Britisk Nordamerika, John George Lambton Durham, med forslag til ny kolonipolitik. Durhamrapporten påpegede forfatningsmæssige problemer mellem Storbritannien og dets kolonier, og den anbefalede bl.a. en større grad af lokalt selvstyre. Først senere blev Durhamrapporten imidlertid en del af britisk kolonipolitik; dannelsen af den canadiske konføderation i 1867 faldt i tråd med rapportens tanker. Baggrunden for redegørelsen var et oprør i 1837 i Upper og Lower Canada (nuværende Ontario og Québec), hvor der var utilfredshed med den ringe repræsentation i lokalregeringen.