• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

British North America Act

Oprindelig forfatter JoeCa Seneste forfatter Redaktionen

British North America Act, lov, vedtaget af det britiske parlament i 1867. Loven gjorde de tre tidligere britiske kolonier i Nordamerika, provinserne New Brunswick, Nova Scotia og Canada (herefter kaldet Ontario og Québec), til føderationen Canada. Senere blev området, The Dominion of Canada, udvidet med seks provinser og to territorier. Loven fastlagde provinsernes rettigheder og pligter, men vedblev at være en britisk lov, hvori ændringer skulle godkendes af det britiske parlament, indtil den blev hjemtaget i 1982. Under navnet Constitution Act of 1982 indgår den nu i den canadiske forfatning. Som den eneste har provinsen Québec ikke godkendt den nye forfatning af 1982.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Carlsen: British North America Act i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51086



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. British North America ActMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik