Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alexander Mackenzie

Oprindelig forfatter JoeCa Seneste forfatter Redaktionen

Alexander Mackenzie, ca. 1755-1820, skotsk-canadisk pelshandler og opdagelsesrejsende. Som partner i North West Company foretog Mackenzie to rejser i 1789 og 1793 for at finde en handelsvej til Stillehavskysten. Mens han på første rejse utilsigtet kom til Det Nordlige Ishav ad den flod, der siden fik hans navn, nåede han på den anden Stillehavet efter som den første europæer at have krydset Rocky Mountains. Mackenzie udgav i 1801 Voyages from Montreal on the River St. Lawrence, Through the Continent of North America, to the Frozen and Pacific Oceans, in the Years 1789 and 1793, og han adledes året efter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Carlsen: Alexander Mackenzie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120160