Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Saint Lawrence River

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Saint Lawrence River, flod i Canada, der afvander The Great Lakes. Den løber fra Kingston ved Lake Ontario via Montréal og byen Québec til Sept-Îles ved St. Lawrence-bugten; ca. 1300 km.

Floden, som er en af Nordamerikas vandrigeste og mest trafikerede, er ved dæmninger, sluser og kanaler flere steder stærkt reguleret, fx på strækningen fra Ogdensburg til Cornwall (The International Rapids Section), hvor den danner grænse til USA. Her er også anlagt store vandkraftværker. Til de smukkeste partier hører Thousand Islands med bl.a. naturparken St. Lawrence Islands National Park (opr. 1904).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Saint Lawrence River i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154457