Saint Lawrence-bugten, stor havbugt i det østligste Canada; afgrænses mod Atlanterhavet af Newfoundland og Nova Scotia; 260.000 km2. Farvandet er isdækket december-april og hjemsøges ofte af tåge. Flere store øer ligger i den ret lavvandede bugt, bl.a. Prince Edward Island.