Québec er en provins i det østlige Canada med et areal på 1,5 mio. km2 og 7,9 millioner indbyggere (2011). Hovedstad er byen Québec (517.000 indbyggere). Québec var medstifter af den canadiske føderation i 1867.
Québec er landets største provins og det politiske, kulturelle og økonomiske centrum for det fransktalende Canada. De fleste indbyggere, der overvejende er efterkommere af franske indvandrere i 1600- og 1700-tallet, er koncentreret i havnebyerne langs Saint Lawrence River, heraf ca. halvdelen i Montréals metropolområde. Provinsen er i øvrigt tyndtbefolket, og områderne mod nord næsten mennesketomme bortset fra enkelte minebyer og en fåtallig indianer- og inuitbefolkning. Især efter indførelsen i 1977 af fransk som officielt sprog har der været en markant fraflytning af engelsktalende indbyggere til naboprovinsen Ontario, hvilket dog i antal næsten modsvares af nye indvandrere fra Sydeuropa, Latinamerika og Asien, især til Montréal. 83% af befolkningen tilhører den romerskkatolske kirke, hvis indflydelse er mindsket efter vedtagelsen af bl.a. uddannelses- og sundhedsreformer i 1960'erne.
Uden for Montréal, der er det finansielle og økonomiske centrum med en stor og alsidig industri, er økonomien især baseret på forarbejdning af mineraler, træ og andre råstoffer; heriblandt en betydelig træ- og papirindustri og nogle meget store metalsmelteværker (aluminium, kobber m.m.). En vigtig drivkraft for disse råstofindustrier er den billige energi fra vandkraftværkerne i de nordlige bifloder til St. Lawrence, som siden 1970'erne er blevet suppleret med kraftværkerne i det ambitiøse James Bay-projekt ved Hudsonbugten. Skønt projektets anden og tredje fase flere gange er blevet forsinket, bl.a. efter indsigelser fra miljøgrupper og lokale cree-indianere, er James Bay (via elselskabet Hydro-Québec) allerede en vigtig leverandør til fjerntliggende industri- og boligområder, herunder det nordøstlige USA.
Omkring halvdelen af landområdet dækkes af skov, som bortset fra den nordlige tajga indgår i skovbruget. Blandt skovens mange produkter, såsom tømmer, finer, cellulose og papir, hører også den i Canada værdsatte ahornsirup fra løvskovene mod syd. Det vigtigste landbrugsområde er de frugtbare flodsletter omkring St. Lawrence og morænejordene syd herfor. Sammen med gartnerier og frugtplantager udgør landbrugene 3% af arealet, fordelt på ca. 32.000 bedrifter. Produktionen, der overvejende er animalsk (malkekvæg, svin, fjerkræ), er rettet mod hjemmemarkedet, men utilstrækkelig til at dække efterspørgslen. Québec er således en betydelig importør af fødevarer til trods for bestræbelser på at øge selvforsyningen. Fangsten af pelsdyr og salget af skind og pelse er kun af mindre økonomisk betydning; det samme gælder erhvervsfiskeriet, som sammen med turisme sikrer beskæftigelsen i Percé og andre maleriske fiskerlejer på Gaspé Peninsula og Madeleineøerne samt Anticosti i St. Lawrence-bugten.
Landskabet domineres af et svagt bakket, 300-600 m højt og sørigt grundfjeldsområde (Det Canadiske Skjold), som af St. Lawrence Rivers dalsænkning er afgrænset fra det sydlige bjergterræn på Gaspé (del af Appalacherne). Klimaet er nedbørsrigt og kontinentalt med meget strenge vintre og store årlige temperaturforskelle i de polare tundraområder mod nord. Udsvingene mod syd er lidt mindre, fx er middelværdierne i Montréal −9 °C i januar og 22 °C i juli. Til turistmålene hører bl.a. det historiske område i hovedstaden og et stort antal naturparker, inkl. nationalparkerne Forillon (på Gaspé) og La Mauricie (NØ for Montréal). Hertil kommer katedralen i Ste-Anne-de-Beaupré, der årligt besøges af ca. 1,5 mio. pilgrimme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.