Québec er en provins i det østlige Canada med et areal på 1,5 mio. km2 og 7,9 millioner indbyggere (2011). Hovedstad er byen Québec (517.000 indbyggere). Québec var medstifter af den canadiske føderation i 1867.

Québec er landets største provins og det politiske, kulturelle og økonomiske centrum for det fransktalende Canada. De fleste indbyggere, der overvejende er efterkommere af franske indvandrere i 1600- og 1700-tallet, er koncentreret i havnebyerne langs Saint Lawrence River, heraf ca. halvdelen i Montréals metropolområde. Provinsen er i øvrigt tyndtbefolket, og områderne mod nord næsten mennesketomme bortset fra enkelte minebyer og en fåtallig indianer- og inuitbefolkning. Især efter indførelsen i 1977 af fransk som officielt sprog har der været en markant fraflytning af engelsktalende indbyggere til naboprovinsen Ontario, hvilket dog i antal næsten modsvares af nye indvandrere fra Sydeuropa, Latinamerika og Asien, især til Montréal. 83% af befolkningen tilhører den romerskkatolske kirke, hvis indflydelse er mindsket efter vedtagelsen af bl.a. uddannelses- og sundhedsreformer i 1960'erne.

Uden for Montréal, der er det finansielle og økonomiske centrum med en stor og alsidig industri, er økonomien især baseret på forarbejdning af mineraler, træ og andre råstoffer; heriblandt en betydelig træ- og papirindustri og nogle meget store metalsmelteværker (aluminium, kobber m.m.). En vigtig drivkraft for disse råstofindustrier er den billige energi fra vandkraftværkerne i de nordlige bifloder til St. Lawrence, som siden 1970'erne er blevet suppleret med kraftværkerne i det ambitiøse James Bay-projekt ved Hudsonbugten. Skønt projektets anden og tredje fase flere gange er blevet forsinket, bl.a. efter indsigelser fra miljøgrupper og lokale cree-indianere, er James Bay (via elselskabet Hydro-Québec) allerede en vigtig leverandør til fjerntliggende industri- og boligområder, herunder det nordøstlige USA.

Omkring halvdelen af landområdet dækkes af skov, som bortset fra den nordlige tajga indgår i skovbruget. Blandt skovens mange produkter, såsom tømmer, finer, cellulose og papir, hører også den i Canada værdsatte ahornsirup fra løvskovene mod syd. Det vigtigste landbrugsområde er de frugtbare flodsletter omkring St. Lawrence og morænejordene syd herfor. Sammen med gartnerier og frugtplantager udgør landbrugene 3% af arealet, fordelt på ca. 32.000 bedrifter. Produktionen, der overvejende er animalsk (malkekvæg, svin, fjerkræ), er rettet mod hjemmemarkedet, men utilstrækkelig til at dække efterspørgslen. Québec er således en betydelig importør af fødevarer til trods for bestræbelser på at øge selvforsyningen. Fangsten af pelsdyr og salget af skind og pelse er kun af mindre økonomisk betydning; det samme gælder erhvervsfiskeriet, som sammen med turisme sikrer beskæftigelsen i Percé og andre maleriske fiskerlejer på Gaspé Peninsula og Madeleineøerne samt Anticosti i St. Lawrence-bugten.

Landskabet domineres af et svagt bakket, 300-600 m højt og sørigt grundfjeldsområde (Det Canadiske Skjold), som af St. Lawrence Rivers dalsænkning er afgrænset fra det sydlige bjergterræn på Gaspé (del af Appalacherne). Klimaet er nedbørsrigt og kontinentalt med meget strenge vintre og store årlige temperaturforskelle i de polare tundraområder mod nord. Udsvingene mod syd er lidt mindre, fx er middelværdierne i Montréal −9 °C i januar og 22 °C i juli. Til turistmålene hører bl.a. det historiske område i hovedstaden og et stort antal naturparker, inkl. nationalparkerne Forillon (på Gaspé) og La Mauricie (NØ for Montréal). Hertil kommer katedralen i Ste-Anne-de-Beaupré, der årligt besøges af ca. 1,5 mio. pilgrimme.

Historie

I 1534 gjorde Jacques Cartier på Frankrigs vegne krav på området, der var beboet af inuitter og forskellige indianergrupper. I 1600-tallet anlagde franskmændene en række befæstninger og handelsstationer langs floderne Saint Lawrence og Ottawa, og i 1663 blev Nouvelle France 'Ny Frankrig', som området kaldtes, underlagt kronen, og en egentlig kolonisering blev iværksat med indførelse af et halvfeudalt godssystem og med tiendeafgifter til den katolske kirke. I den engelsk-franske konkurrence om Nordamerika indgik franskmændene alliancer med algonkin-indianerne mod disses traditionelle fjender, irokeserne, der allierede sig med England, og efter det franske nederlag i Den Fransk-indianske Krig 1755-1763 kom hele området på britiske hænder. For at sikre, at det forblev loyalt over for Storbritannien i den konflikt, der udløste Den Amerikanske Revolution i 1775-1783, anerkendte styret i London med Québec Act den katolske kirkes stilling og bevarelse af fransk civilret i området. I 1791 blev området dog delt i det overvejende engelske Upper Canada (den senere Ontarioprovins) og det overvejende fransk-kulturelle Québec eller Lower Canada, der i årene 1841-1867 var kendt som Canada East. Trods et stort fransk befolkningsflertal var den økonomiske og politiske magt på britiske hænder, hvilket i 1837 førte til en mislykket fransk-canadisk opstand i Québec, anført af Louis-Joseph Papineau. Med vedtagelsen af British North America Act i 1867 skabtes grundlaget for oprettelsen af provinsen Québec, der sammen med Ontario, New Brunswick og Nova Scotia indgik i den canadiske føderation. Provinsens areal blev stærkt forøget, da det i 1896 udvidedes mod nord til Hudson Bay og i 1912 fik tillagt halvøen Ungava, mens en afståelse af områder på grænsen til Newfoundland i 1927 endnu ikke (1999) er officielt anerkendt af Québec.

Med den stigende urbanisering og industrialisering i 1900-tallet skiftede den fransk-canadiske separatisme karakter. I 1960'erne kom den til at spænde fra det liberale partis arbejde for kulturelle reformer inden for rammerne af den canadiske føderation til en egentlig løsrivelsesbevægelse, der blev anført af Parti québécois, stiftet i 1968 under ledelse af René Lévesque, og befrielsesfronten Front de libération du Québec, som i 1970 gennemførte en række aktioner, der førte til undtagelsestilstand i provinsen. Mens den canadiske regering under Pierre Trudeau fik vedtaget en lovgivning, der bl.a. sikrede ligestilling mellem fransk og engelsk, vendte den sig mod en egentlig særstilling for Québec.

Ved en folkeafstemning i 1980 modsatte 60% af Québecs befolkning sig provinsens delvise løsrivelse fra Canada. Forsøg i 1990 og 1992 på ved tilståelse af særstatus at inkludere provinsen i den canadiske forfatning slog fejl. Herefter voksede tilslutningen til Québecs separatistiske bevægelse, og ved en ny folkeafstemning i 1995 var kun et snævert flertal imod selvstændighed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig