Prince Edward Island.

.

Prince Edward Island, PEI, ø i St. Lawrence-bugten og Canadas mindste provins; 5660 km2, 140.200 indb. (2011). Hovedstad og største by er Charlottetown (64.500 indb. inkl. forstæder). Optaget i føderationen i 1873 som den syvende provins.

PEI er en af Canadas økonomisk tilbagestående Atlantprovinser, som i mange år har modtaget støtte fra forbundsregeringen for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Befolkningen er hovedsagelig af britisk herkomst med et fransk-canadisk mindretal (acadians) og knap 1000 efterkommere af micmac-indianerne. Landbrugsarealet udgør 47% og er et bærende erhverv til trods for en markant tilbagegang i beskæftigelse og i antallet af bedrifter siden 1950'erne. Produkterne (især kartofler, mælk og svinekød) danner grundlag for fødevareindustrien, der sammen med fiskeforarbejdning udgør øens vigtigste industrier. Foruden fangst af især hummer høstes i havet store mængder carrageentang (eng. Irish Moss), som eksporteres og udnyttes til fremstilling af konsistensmidler i fødevareindustrien.

Efter åbningen i 1997 af Confederation Bridge (med forbindelse til New Brunswick på fastlandet) har PEI haft en betydelig vækst i turismen. Til seværdighederne hører kulturkomplekset Confederation Centre of the Arts i Charlottetown og Green Gables House nær landsbyen Cavendish, hvor Lucy Maude Montgomerys børneklassiker Anne fra Grønnebakken (1908) udspiller sig.

Klimaet er nedbørsrigt og påvirket af Labradorstrømmen med kølige somre (juli 17 °C) og forholdsvis kolde vintre (januar −7 °C). Terrænet består af et istidspræget bakkelandskab med rødbrune jorde, og langs den indskårne kyst på nordsiden findes smukke sandstrande i bl.a. Prince Edward Island National Park.

Historie

Den franske opdagelsesrejsende Jacques Cartier menes at have nået Prince Edward Island i 1534. Først fra 1603 gjorde Frankrig krav på øen, som de kaldte Île Saint-Jean, men en egentlig kolonisering begyndte ikke før i 1720'erne. 1763 blev øen afstået til Storbritannien, og indtil 1769 var den en del af Nova Scotia, hvorefter den fik selvstændig kolonistatus og i 1799 sit nuværende navn. Briterne søgte at fremme koloniseringen med store jordtildelinger, hvilket resulterede i en udbredt absentee landlordism, dvs. fraværende godsejere; først ved en jordreform i 1875 blev der skabt grundlag for en mere dynamisk udvikling af landbruget.

Prince Edward Island gjorde krav på at være hjemsted for den canadiske føderation. Ved en konference i Charlottetown i 1864 om en forening af de såkaldte maritime provinser (New Brunswick, Nova Scotia og Prince Edward Island) blev grunden lagt til den sammenslutning, der i 1867 blev realiseret i Québec som Dominion of Canada, og hvori Prince Edward Island i 1873 blev optaget som selvstændig provins.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig