Nipissing, Lake Nipissing, sø i det østlige Ontario, Canada, mellem Ottawa River og Georgian Bay i Lake Huron; 832 km2. Søen var tidligere en vigtig del af den øst-vest-gående handelsrute The Nipissing Route, og hovedbyen North Bay (53.000 indb., 2001) er stadig et stort pelshandelscenter. Byen voksede op efter anlæggelse af jernbane 1882 og er pga. omgivelsernes smukke natur blevet et populært turistmål.