Brantford, by i Canada 100 km SV for Toronto; 86.400 indb. (2005). Her fik indianersamfundet Six Nations Indians i 1784 tildelt et landområde som tak for loyal støtte til englænderne i Den Amerikanske Frihedskrig. Minder fra denne tid er samlet i Brant County Museum, mens Bell Homestead viser det hjem, hvorfra Alexander Graham Bell i 1876 foretog verdens første udenbys telefonopkald.