Den Nederlandske Frihedskrig

Den Nederlandske Frihedskrig, 1568-1648, opstande og efterfølgende uafhængighedskamp i Nederlandene (det nuværende Holland, Belgien og Luxembourg) mod Spaniens styre af området. Krigen begyndte med Slaget ved Heiligerlee i 1568.

Utilfredsheden i Nederlandene skyldtes Spaniens centraliseringspolitik og havde såvel økonomiske som politiske og religiøse årsager, men de religiøse modsætninger skærpedes snart mellem den voksende gruppe calvinister i Nederlandenes nordlige provinser og den katolske befolkning i de sydlige provinser og i Spanien.

Efter at alle provinser i 1576 havde dannet en fælles front mod Spanien, skabte de ti sydlige katolske provinser i 1579 Arrasunionen, der svor troskab mod den spanske kong Filip 2., mens de syv nordlige dannede Utrechtunionen.

I 1579 var de nordlige provinsers mål endnu ikke uafhængighed af Spanien, men kun to år senere afsatte de Filip 2. som deres konge, og under navnet De Forenede Nederlande kæmpede de mod Spanien, kun afbrudt af en våbenstilstand 1609-21, indtil de ved Den Westfalske Fred i 1648 blev anerkendt som en selvstændig stat.

Når krigen blev den længstvarende i tidlig moderne tid, skyldtes det bl.a., at England, Frankrig og tyske stater intervenerede i krigen, og at Spanien havde lange forsyningslinjer og førte flere krige samtidig.