Nijmegen, hollandsk by ved floden Waal i provinsen Gelderland nær grænsen til Tyskland. Trafikknudepunkt med bl.a. vigtig flod/kanalhavn og motorvejsforbindelser; 157.900 indb. (2005). Byen har især maskin-, levnedsmiddel- og konfektionsindustri. Bymidten præges af den gotiske Sankt Stevenskerk (1249-1326) og en række renæssancebygninger. Der er flere museer og et universitet fra 1923. Efter 2. Verdenskrig er der foretaget omfattende genopbygning, byfornyelse og betydelige udvidelser af byarealet. Hvert år i juli afholdes berømt international firedages march på godt 200 km.

Fra ca. 10 f.Kr. var der romerske bosættelser i området. Efter batavernes oprør i 69 e.Kr. anlagdes en legionslejr, og i tilknytning hertil opstod en by, som i beg. af 100-t. blev ophøjet til kolonien Noviomagus.

I Noviomagus opførte Karl den Store et palads, som senere indgik i borgen Valkhof, bygget ca. 1150 af Frederik 1. Barbarossa. Nijmegen blev tysk rigsstad i 1230 og udviklede sig til en betydelig handelsby. Under oprøret mod Spanien overgav byens katolske befolkning i 1585 byen til spanierne, men den blev generobret af Maurits af Nassau i 1591. I Nijmegen foregik fredsforhandlingerne efter Den Nederlandske Hævnkrig 1672-78.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig