Leeuwarden, by i det nordlige Holland 50 km vest for Groningen; 9200 indb. (2005). Tidligere var byens erhverv overvejende præget af landbruget: slagterier, mejerier, møllerier samt kvæg- og blomstermarked. I dag spiller også anden industri en stor rolle, fx inden for optik og telekommunikation. Byen har et stort opland og er som Frieslands centrum for uddannelse og kultur med mange frisiske institutioner og museer, bl.a. det keramiske museum Princessehof. Leeuwarden fik stadsrettigheder i 1435 og forblev en vigtig by indtil midt i 1700-t.