Holland

Det hollandske nationalflag stammer fra 1500-tallets oprør mod Spanien under prinserne af Oranje. Flaget blev først stadfæstet ved dekret i 1937. Læs mere om Hollands nationalflag.

Hollands topografi, økonomi og historie er bestemt af landets beliggenhed ved Nordsøen og nedre løb af floderne IJssel, Rhinen og Maas. Højere havniveau og tørvegravning førte gradvis til dannelse af indsøer bag det høje klitbælte langs Nordsøkysten... Læs mere om Hollands geografi.

Nederlandsk er officielt sprog i hele Holland. Standardsproget har i nyere tid trængt dialekterne meget tilbage... Læs mere om sprog i Holland.

Indbyggerne over 18 år fordeler sig mellem følgende trosretninger (2005): katolikker 26 procent, protestanter 26 procent, andre (herunder muslimer indvandret fra bl.a. Tyrkiet, Indonesien og Surinam) 8 procent, ingen 40 procent. Læs mere om religion i Holland.

Forfatningen er fra 1814 med en række ændringer, senest i 1983. Holland er et konstitutionelt og arveligt monarki. Den lovgivende magt ligger hos monarken og parlamentet, Generalstaterne (Staaten-Generaal), i forening. Læs mere om Hollands forfatning og politiske system.

Holland er inddelt i 12 provinser og ca. 600 kommuner, som ledes af hhv. provinsråd og kommunalråd. Disse råd vælges af borgerne hvert fjerde år, idet dog formændene for hvert af rådene udpeges af regeringen. Læs mere om Hollands forvaltning.

Holland er et velstående land med en lille, åben økonomi, hvori både værdien af importen og værdien af eksporten udgør over 50 procent af BNP. Landet har derfor en stor interesse i tætte økonomiske og politiske relationer til omverdenen. Læs mere om Hollands økonomi.

Ligesom de øvrige lande i Nordeuropa har Holland en høj levestandard, en relativt jævn indkomstfordeling og et veludbygget socialt sikkerhedsnet. Hollands sociale system kombinerer i usædvanlig grad de nordiske principper, der bygger på skattefinansiering og åben adgang til ydelserne for alle, med det "bismarckske" system, der bygger på forsikring for lønmodtagerne. Læs mere om de sociale forhold i Holland.

Middellevetiden i Holland er en af de højeste i EU: 81,1 år for kvinder og 75,7 år for mænd (2003). Spædbørnsdødeligheden er med 5 pr. 1000 levendefødte (2003) blandt de laveste i EU, uanset at ca. ¹/₃ af alle fødsler finder sted i hjemmet mod knap 1 procent i Danmark. Læs mere om sundhedsforholdene i Holland.

Civil- og handelslovbøgerne fra 1838 havde som forbillede den franske Code civil og den franske handelslovbog fra 1804-1807. Læs mere om Hollands retssystem.

De væbnede styrker er (2006) på 53.130. Hæren (Koninklijke Landmacht; KLa) er på 23.150, flåden (Koninklijke Marine; KM) 12.130, luftvåbnet (Koninklijke Luchtmacht; KLu) 11.050 og gendarmeriet (Koninklijke Marechaussee; KMar) 6800. Læs mere om Hollands militær.

Uddannelse er i Holland præget af adskillelse mellem stat og kirke, og der er ligestilling mht. statens finansiering af offentlig og privat uddannelse. Læs mere om Hollands uddannelsessystem.

De ældre universitetsbiblioteker har rige samlinger; størst og ældst er det i Leiden fra slutningen af 1500-tallet. Koninklijke Bibliotheek i Haag, grundlagt i 1798, er nationalbibliotek. Læs mere om Hollands biblioteker.

Rigsarkivet i Haag, Algemeen Rijksarchief, der har til huse i moderne bygninger fra 1979, rummer centrale myndighedsarkiver. Under dette hører rijksarchieven i de enkelte provinshovedstæder, Groningen, Utrecht osv. Læs mere om Hollands arkiver.

Liberalisme og tolerance har givet Holland et farverigt og alsidigt medielandskab. Allerede i begyndelsen af 1600-tallet begyndte der at udkomme aviser, og Haarlems Dagblad (grundlagt i 1656 med titlen Weecklycke Courante van Europa) er en af de ældste eksisterende aviser i Europa. Læs mere om Hollands massemedier.

Billedkunst før ca. 1580 behandles i artiklen om Nederlandene. Efter dannelsen af Utrechtunionen 1579 udviklede der sig i Holland en borgerlig kultur, som også satte sit præg på malerkunsten. Læs mere om billedkunst i Holland.

Arkitektur før ca. 1580 behandles i artiklen om Nederlandene. Holland oplevede som følge af landets blomstrende handel en livlig byggeaktivitet i 1600-tallet, især i de centrale byer Amsterdam og Haag, hvor bygherrerne ofte tilhørte det velhavende og magtfulde borgerskab. Læs mere om arkitektur i Holland.

I slutningen af 1500-tallet opstod en selvstændig stil inden for hollandsk kunsthåndværk. En stor eksportartikel i barok- og rokokotiden var kabinetskabe og skabschatoller smykket med intarsia eller udskårne dekorationer. Læs mere om Hollands kunsthåndværk og design.

I modsætning til de omliggende sprogområder er der fra tidlig middelalder ikke overleveret folkesproglige tekster fra Holland. Da udviklingen af en nederlandsksproget litteratur begyndte i slutningen af 1100-tallet, skete det i Flandern... Læs mere om litteratur i Holland.

Allerede i 1300-tallet fandtes et verdsligt drama, de såkaldte Abele spelen, der blev efterfulgt af farcer, sotternier. Teatret blomstrede fra 1400-tallet og var ligesom litteraturen organiseret i rederijkerskamers... Læs mere om teater i Holland.

Holland har bevaret en skat af folkedanse, såvel gruppe- som pardanse, og landet har ballettraditioner tilbage til 1600-tallet. Det er dog scenedansen i anden halvdel af 1900-tallet, der har placeret hollandsk dans internationalt. Læs mere om dans i Holland.

Den nederlandske musik havde sin guldalder 1420-1520 (se fransk-nederlandske tradition), men kun få komponister, fx Jacob Obrecht og Clemens non Papa, var født på hollandsk område. Læs mere om musik i Holland.

Holland har som de fleste små lande haft vanskeligt ved at klare sig i kampen mod specielt amerikansk film. I mange år var dokumentarfilmen hollandsk films varemærke, repræsenteret først og fremmest ved Joris Ivens og Bert Haanstra. Læs mere om film i Holland.

• Hollands historie med tidslinje
• Hollands forhistorie
• Hollands historie indtil 1713
• Hollands historie 1713-2000
• Hollands historie efter 2000
• Hollandske statholdere og regenter efter 1581
• Hollandske statsministre

• Europas lande
• monarkier i Europa