Hilversum, hollandsk by i hede- og skovlandskabet Het Gooi og forstad til Amsterdam 30 km mod SØ; 84.000 indb. (2005). Hilversum er uden bycentrum, men har store villakvarterer i skovbeplantede områder. Byen er kendt for sin arkitektur, fx det imponerende rådhus tegnet af Willem Marinus Dudok. Siden begyndelsen af 1800-t. har byen udviklet sig i kraft af sin tekstil- og beklædningsindustri og den centrale beliggenhed på jernbanelinjen Amsterdam-Amersfort; den har grafisk og kemisk industri samt fremstilling af telekommunikationsudstyr og audiovisuelt udstyr. Byen er centrum for hollandsk radio og tv, hvis studiefaciliteter befinder sig i byens nordlige del. Øst for byen ligger det kongelige slot Soestdijk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.