Friesland

Friesland, nordhollandsk provins; 3350 km², 643.000 indb. (2005); ligger mellem IJsselmeer og Nordsøen og omfatter også øerne Schiermonnikoog, Ameland, Terschelling og Vlieland. Provinsen, hvis hovedstad og største by er Leeuwarden, hører til de tyndest befolkede i Holland og har til en vis grad bevaret sit eget præg.

Landbrug er et vigtigt erhverv, bl.a. med hornkvægalv, men også metalindustri, bl.a. med skibsbyggeri, og turisme har stor betydning. På øen Terschelling findes et reservat for sæler.

Den nordlige og vestlige del består af leret marskland og inddæmmede områder (poldere). Midt gennem provinsen mellem Dokkum og Staveren strækker sig et fladt område, der ligger under havniveau og indeholder mange søer og kanaler. I den sydøstlige del præges landskabet af sandjord, hede, skov og moser, hvor der gennem tiderne har været gravet tørv.

I 1500-t indlemmedes Friesland i Utrechtunionen efter deltagelse i oprøret mod Spanien i 1579. Reformationen kom hurtigt til at stå stærkt i Friesland, hvor calvinismen blev fremherskende. Friesland bevarede i hele den hollandske storhedstid sin egen statholder, der stammede fra en yngre gren af familien Oranje-Nassau. I 1815 udskiltes Ostfriesland og Nordfriesland som dele af Tyskland.