Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Deltaplanen

Oprindelig forfatter Folke Seneste forfatter Redaktionen

Deltaplanen, storstilet sluse- og dæmningsbyggeri i det sydvestlige Holland, udført for at værne lavtliggende områder mod oversvømmelse og for at indvinde nyt land. Deltaplanen blev besluttet efter store oversvømmelser i 1953 og realiseret 1958-86. Dæmninger blev anlagt mellem de mange øer i floderne Rhinens, Maas' og Scheldes fælles delta; sluser med pumpeanlæg regulerer indstrømningen af havvand og udstrømningen af flodvand og kan lukkes under stormflod. Veje på digekronerne forbinder den tidligere afsides beliggende deltaregion med det øvrige Holland. Til de vældige dæmningsbyggerier udvikledes ny teknik med oppumpning i stor skala af materiale fra havbunden, og hollandske ingeniører blev førende på området.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke: Deltaplanen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62909