Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Breda

Oprindelige forfattere Feilb og MZ Seneste forfatter Redaktionen

Breda, hollandsk by ved floden Mark 50 km SØ for Rotterdam; ca. 270.000 indb. (2006). Byen ligger på et højdedrag og har foruden industri (bl.a. fødevarer) et akademi for billedkunstnere, et teater og flere museer. I det middelalderlige, ovale centrum ligger bl.a. den gotiske kirke, Grote Kerk (1400-1500-t.), med Engelbert 2. Nassaus gravmonument i renæssancestil. Slottet Breda, der nu er officersskole, har gårdsplads med bl.a. arkade og pilastre tegnet af renæssancekunstneren Tommaso Vincidor (død ca. 1560). En cirkelformet kanal antyder placeringen af 1600- og 1700-t.s store voldanlæg. Uden for kanalen ligger bl.a. rekreative områder og nyere boligkvarterer.

Breda opstod ved en borg af samme navn og fik købstadsrettigheder i 1252. I 1404 overtog familien Nassau Breda, der senere arvedes af Vilhelm af Oranje. Under Nederlandenes oprør mod Spanien faldt byen i 1581 i spanske hænder, men blev generobret i 1590. I 1625 overgav Breda sig til den spanske general Ambrogio de Spínola, hvilket er foreviget på et berømt maleri af Velázquez. Hollænderne indtog igen byen i 1637, og spanierne afstod den endeligt ved Den Westfalske Fred i 1648. Ved en fredsslutning i Breda 1667 afstod Holland sine besiddelser i Nordamerika (nuværende New York og New Jersey) til England. I 1700-t. var Breda pga. hollændernes spærring af Schelde et knudepunkt for den engelske og hollandske handel med de sydlige Nederlande.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Kari Feilberg, Mette Zahle: Breda i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50734