• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Amsterdam

Oprindelig forfatter NiKru Seneste forfatter Redaktionen

Kort over Amsterdam.

Kort over Amsterdam.

Amsterdam, hollandsk by, hovedstad i Holland, men ikke regeringsby. Regeringsbyen er Haag. Med sine 743.000 indb. (2005) i kommunen er Amsterdam Hollands største by. I Storamsterdam (17 kommuner) bor 1.529.000 mennesker. Byen ligger i provinsen Noord-Holland, hvor floden Amstel løber sammen med Het IJ, den sydvestlige havbugt til indsøen IJsselmeer. Byen hører til Randstad Holland, Hollands store, sammenhængende byområde, hvortil også hører Haarlem, Haag, Rotterdam og Utrecht.

Amsterdam ligger på en undergrund af mose og ler i et meget lavt terræn, der har nødvendiggjort det omfattende system af karakteristiske kanaler, og som er årsagen til, at husene har min. 15 m lange fundamentpæle stående på et dybtliggende, fast sandlag.

De tre berømte hovedkanaler, Herengracht, Keizergracht og Prinsengracht ligger som halvcirkler om den centrale kanal, Singel. Singel blev anlagt ca. 1420 og var oprindelig en del af byens befæstning. I begyndelsen af 1600-t. var befolkningstilvæksten så stor, at den medførte en omfattende bosætning på både i kanalerne; det blev nødvendigt at udvide kanalnettet yderligere med de tre nævnte hovedkanaler. Området vest for Prinsengracht blev samtidig bebygget og udviklede sig fra et gartneriområde til arbejderkvarteret Jordaan. Det har nu udviklet sig til en bydel med en blandet befolkning, hvoraf mange er unge og velstillede.

Amsterdam.

Amsterdam.

Byudvikling

Den indre bykerne er meget tætbebygget, og det øgede boligbehov har bevirket, at byens senere kvarterer er bygget uden om bykernen i flere etaper. I disse kvarterer ligger flere af Amsterdams ældre parker, bl.a. Vondelpark, og idrætsanlæg, bl.a. Olympisch Stadion fra OL i 1928 og Arena, som er hjemmebane for fodboldklubben Ajax.

Annonce

I 1970'erne var der ikke længere plads til befolkningen inden for kommunens daværende areal. Byvæksten fandt derfor sted i satellitkvarterer som fx Bijlmermeer SØ for Amsterdam, et socialt højhusbyggeri med 32.000 indbyggere, overvejende indvandrere.

Omkring halvdelen af Amsterdams indbyggere er af ikke-hollandsk oprindelse. De fleste kommer fra Surinam, Marokko og Tyrkiet, men de enkelte kvarterer er ikke domineret af en enkelt etnisk gruppe. På markedet Albert Cuyp i kvarteret de Pijp, bygget omkring 1900 for industriarbejdere, er mange af de fremmede kulturer repræsenteret.

Erhverv

Amsterdam er et administrativt og finansielt centrum med over 410.000 arbejdspladser, hvor servicefag (94.000) med mange banker og sundhedssektoren (54.000) hører til de største. Den er samtidig Hollands største industriby med vægten på petrokemisk, konfektions- og næringsmiddelindustri. Byens bryggerier og spiritusfabrikker fremstiller verdenskendte produkter som fx Heineken og Bols. Philips' hovedkontor er flyttet til byen. Diamantindustrien er omfattende; en meget stor del af verdens industridiamanter fremstilles i Amsterdam.

Byen har foruden Amsterdams Universitet (grdl. 1632, men først universitetsstatus fra 1877) og Frie (Vrije) Universitet (grdl. 1880) bl.a. kunstakademi og musikkonservatorium. Kommunen undersøger mulighederne for at tiltrække "kreativ industri", ligesom man søger at etablere en "vidensby", hvor undervisning og forskning er vigtige funktioner.

Infrastruktur

På trods af en ugunstig beliggenhed har Amsterdam verdens 17.-største havn, der navnlig bliver brugt til transitgods. Adgangen til hhv. Nordsøen og Rhinen sker ad kanalern ... Læs videre om Amsterdams infrastruktur.

Historie

I 1275 omtales for første gang en by ved "Amsteldamme", dæmningen med en sluse over floden Amstel. Den var et lille fiskerleje og en handelsstation ved flodmundingen i nærheden af den daværende havbugt Zuidersøen, nu IJsselmeer, og slusen lå, hvor Nationalmonumentet ligger i dag. Den var aktiv i Østersøhandelen og senere også i transithandelen mellem Østersøen og Middelhavet ... Læs videre om Amsterdams historie.

Bybillede, arkitektur og museer

Amsterdams centrum er den store plads Dam med det monumentale kongeslot, opført fra 1648 som rådhus i hollandsk klassicistisk stil af Jacob van Campen, og den sengotiske kirke Nieuwe Kerk, påbegyndt i slutningen af 1300-t.; den bruges i dag som flere andre af byens gamle kirker til udstillinger og koncerter ... Læs videre om Amsterdams arkitektur og museer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Kruse: Amsterdam i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37208