Geuser, (af fr. gueux 'tigger', af ukendt opr.), modstander af det spanske herredømme i Nederlandene under Filip 2. Geuserne bar som mærke en mønt, der viste en tiggerpose. Efter nederlaget til hertugen af Alba i 1568 blev de kapere og partisaner. Geuserne allierede sig med Vilhelm 1. af Oranje og erobrede Briel 1.4.1572; dette blev et vendepunkt i Nederlandenes frihedskamp.