Belgere, (lat. belgae), ifølge Julius Cæsar den del af Galliens befolkning, der i forskellige stammer beboede områderne nord for floderne Seine og Marne. Kulturelt var belgerne keltere, men de synes også at have modtaget germanske påvirkninger. I årene 57-51 f.Kr. blev de undertvunget af Cæsar, som betragtede dem som de tapreste af sine galliske modstandere. Nogle af stammerne, som havde gjort oprør i 53 f.Kr., blev udryddet, fx eburonerne. Belgere drog flere gange over Den Engelske Kanal, og deres kultur fik en vis udbredelse i Sydengland.