Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Namur

Oprindelige forfattere Feilb og OBii Seneste forfatter Redaktionen

Namur, en af de sydligste provinser i den belgiske region Vallonien med grænser til Frankrig; 3666 km2, 452.856 indb. (2005). Landskabet udgøres mod nord af et lavt, løssdækket og frugtbart plateau med store, spredtliggende, ofte hvide gårde. Her avles især hornkvæg. Syd for Sambre og den øst-vest-løbende del af Meuse dominerer skovklædte udløbere fra Ardennerne. Bebyggelsen og industrien i provinsen er samlet i Sambres og Meuses brede dal, langs hvilken der tidligere var omfattende kulminedrift.

Baggrunden for provinsen Namur er grevskabet af samme navn, hvis første kendte greve var Berengarius (902-937). Henrik 1. den Blinde (1139-96), som havde Luxembourg fra sin mor, testamenterede Namur til Baudouin 1. af Hainaut, senere greve af Flandern, hvilket førte til langvarige arvestridigheder. I de følgende århundreder var Namur i forskellige slægters eje, indtil den i 1429 ved køb overgik til Filip 3. den Gode af Burgund. Herefter udgjorde Namur en del af de burgundiske lande, senere De Sydlige Nederlande. Grevskabet blev ophævet efter indlemmelse i Frankrig i 1795 og blev en del af departementet Sambre-et-Meuse. Provinsen Namur blev oprettet i 1815.

Byen Namur

(flamsk Namen) er hovedstad i den belgiske delstat Vallonien og i provinsen Namur; 106.100 indb. (2004). Byen ligger strategisk nær sammenløbet mellem Sambre og Meuse. Den er administrativt center med universitet (grdl. 1831) og har stor betydning for områdets handel, service og turisme. Den vældige fæstning på Sambres sydlige bred umiddelbart vest for flodsammenløbet dominerer byen. De ældste kvarterer, som tidligere var omgivet af mure, ligger mellem Sambre og det nordligere beliggende baneterræn. Byen breder sig i dalbundene og op ad skråningerne.

Annonce

På højen Champeau ved sammenløbet af Sambre og Meuse findes spor af førromersk bebyggelse, som formentlig hidrører fra den germanske stamme aduatuci, der er omtalt i Cæsars Gallerkrigen. I 900-t. blev Namur hovedby i et grevskab af samme navn. Pga. beliggenheden har byen fra begyndelsen været en vigtig fæstning. Den blev belejret af Juan d'Austria i 1577, af Ludvig 14.s fæstningsarkitekt, Vauban, i 1692 og af Vilhelm 3. af Oranje i 1695. I 1715 blev Namur en af de hollandske barrierebyer i De Østrigske Nederlande. Forterne rundt om byen blev anlagt i 1800-t. Namur blev beskadiget under både 1. og 2. Verdenskrig og blev hovedstad i Vallonien i 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Kari Feilberg, Ove Biilmann: Namur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129854