Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mons

Oprindelige forfattere Feilb og OBii Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/20132/=ud_a_44424.mp3?revision=1

Mons, nederl. Bergen, belgisk by i regionen Vallonien 50 km SV for Bruxelles; 91.100 indb. (2005). Byen er hovedstad i provinsen Hainaut og kommercielt center for kulmineområdet Borinage ved grænsen til Frankrig. Maskin- og metalindustri samt kemisk industri er fremtrædende. Blandt flere uddannelsesinstitutioner rummer byen et universitet (oprettet 1971).

SHAPE, den europæiske NATO-kommandos hovedkvarter, blev i 1967 overflyttet til Casteau 10 km NØ for Mons.

Mons opstod omkring klosteret Sankt Waudru og en borg fra 800-t., der var bygget af greven af Hainaut. Klædefremstilling og to årlige markeder bidrog til økonomisk fremgang, men fra sidst i 1500-t. gik det tilbage. I 1691 blev byen ødelagt af franskmændene og genopbygget af Ludvig 14.s arkitekt, Vauban. Mons blev i 1794 hovedstad i det franske departement Jemappes, fra 1815 den belgiske provins Hainaut. I 1914 stod her et slag mellem den tyske hær og det engelske ekspeditionskorps.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Kari Feilberg, Ove Biilmann: Mons i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127212