Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Liège

Oprindelige forfattere Feilb og OBii Seneste forfatter Redaktionen

Liége. Kirken St. Bartholomew, bygget i 1100-t.

Liége. Kirken St. Bartholomew, bygget i 1100-t.

Liège, nederl. Luik, ty. Lüttich, belgisk by i regionen Vallonien ved sammenløbet af floderne Meuse (Maas), Ourthe og Vesdre 94 km øst for Bruxelles; 186.000 indb. (2005). Byen er centrum i Valloniens førende storbyområde med mere end 1/2 mio. indb.

Liège er et gammelt industricentrum med produktion af bl.a. stål, våben, cement, glas, kemikalier, fødevarer og tekstiler. Havnen strækker sig 40 km langs Meuse og Albertkanalen og er en af Europas største flodhavne. Byen er trafikknudepunkt med højhastighedstog- og vejforbindelser til storbyer i og uden for Belgien. Liège er en vigtig universitets- og kulturby med bl.a. science park og symfoniorkester.

På Meuses vestlige bred domineres bycentret af fyrstbiskoppernes store palæ i renæssancestil med en barokfacade fra 1700-t. Rådhuset er ligeledes fra 1700-t. Der er museer for bl.a. våben, glas og vallonsk folkekultur.

Annonce

Liège har et livligt aften- og natteliv, og det betydelige italienske samfund og andre indvandrere bidrager til byens kulturelle mangfoldighed. Liège er vært for det traditionelle cykelløb Liège–Bastogne–Liège og adskillige festivaler.

Historie

Liège set fra floden Meuse. Billedet viser profilen af den industrialiserede by midt i 1800-t. med talrige rygende fabriksskorstene. På flodbredden en nok noget idylliseret fremstilling af flodfiskere og promenerende borgerskab. Stik fra ca. 1850 efter tegning af C. Reiss.

Liège set fra floden Meuse. Billedet viser profilen af den industrialiserede by midt i 1800-t. med talrige rygende fabriksskorstene. På flodbredden en nok noget idylliseret fremstilling af flodfiskere og promenerende borgerskab. Stik fra ca. 1850 efter tegning af C. Reiss.

Liège var oprindelig et pilgrimssted for martyren biskop Lambert (672-705), som blev myrdet her. I 980 fik biskop Notker (950-1022) af den tysk-romerske kejser den verdslige magt over de betydelige områder, der efterhånden var samlet under St. Lambert-katedralen i Liège. I løbet af middelalderen kom fyrstbiskopdømmet til at omfatte det meste af Meusedalen og store områder nord for byen. Fyrstbiskoppen, der valgtes af kapitlet ved St. Lambert-katedralen, havde den gejstlige magt, men delte den verdslige med en stænderforsamling, hvor domkapitlet, adelen og byer domineret af Liège havde sæde.

Fyrstendømmet Liège var len under Det Tyske Rige, men optrådte i realiteten uafhængigt. I 1200-1300-t. modstod det presset fra hertugdømmet Brabant. Vanskeligere var forholdet til de burgundiske hertuger i 1400-t. I 1468 indtog Karl den Dristige staden Liège og brændte alle verdslige bygninger. Fyrstendømmets neutralitet blev dog i 1492 anerkendt af både De Burgundiske Nederlande og Frankrig.

I 1500-t. blomstrede økonomien på grundlag af kulminer og våben- og tekstilproduktion. Selvom Liège var uafhængigt, delte det i mangt og meget skæbne med De Sydlige Nederlande under oprøret mod Spanien fra slutningen af 1500-t. 1789 blev fyrstbiskoppernes styre udsat for oprør, som knustes ved preussisk hjælp året efter. 1795 blev Liège indlemmet i Frankrig, og fyrstbiskopdømmet ophævet.

I den franske periode kom der fart i byens industrialisering; ledende var briten William Cockerill (1759-1832), som fremstillede damp- og vævemaskiner. Udviklingen fortsatte i den hollandske tid efter 1815 med bl.a. grundlæggelsen af glasværket Val St. Lambert og i 1817 byens universitet. Liège spillede en ledende rolle i den belgiske uafhængighedskamp i 1830 og bevarede en førende stilling i det nye Belgien takket være den fortsatte udvikling med kulproduktion, højovne, stålværker og andre industrier. De to verdenskrige ramte industrien hårdt, mens bedre transportveje, fx Albertkanalen fra 1939, betød vækst og udvikling.

I slutningen af 1800-t. blev Liège udstyret med flere forter, som under både 1. og 2. Verdenskrig var udsat for voldsomme kampe. I 1944 blev byen stærkt beskadiget af tyske bombardementer. Kulminer og industri kom dog hurtigt i gang igen efter 2. Verdenskrig, men i årene efter 1960 blev minerne lukket, og stålværkerne kom i vanskeligheder. For byen og området som helhed har denne udvikling skabt store sociale problemer.

Provinsen Liège

er den østligste provins i Vallonien. Den udgør 3862 km2 og har 1,03 mio. indb. (2004). Den vestlige og nordlige del af provinsen er et lavtliggende landbrugsområde. På den østlige side af Meusedalen hæver landskabet sig og går mod SØ over i Ardennerne med Belgiens højestliggende område, Hautes Fagnes (694 m). Industrien er fortrinsvis koncentreret omkring provinshovedstaden Liège, hvor metalindustrien dominerer, mens der omkring Verviers er meget tekstilindustri. Siden 1960 er beskæftigelsen faldet betydeligt. Sproget er fransk undtagen i østkantonerne, hvor der tales tysk. Liège blev oprettet som provins i 1815.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Kari Feilberg, Ove Biilmann: Liège i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116725