Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean-Luc Dehaene

Oprindelige forfattere Feilb og OBii Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/6506/=ud_a_203083.mp3?revision=1

Jean-Luc Dehaene, f. 1940, belgisk politiker. Efter jura- og økonomistudier gjorde Dehaene karriere i det flamske kristelige folkeparti. I 1981 blev han socialminister og i 1988 minister for kommunikation. Efter at Dehaene i 1992 var blevet statsminister, lykkedes det ham i 1993 at gennemføre en grundlovsreform, der gjorde Belgien til en forbundsstat. En række korruptions-, politi- og miljøskandaler fra midten af 1990'erne svækkede partiet, og da det led et massivt nederlag ved valget i 1999, trådte Dehaene tilbage som statsminister. I 2001 udnævntes Dehaene sammen med Giuliano Amato til næstformand for det nyoprettede EU-Konvent. I 2004 valgtes han til Europaparlamentet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Kari Feilberg, Ove Biilmann: Jean-Luc Dehaene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62518